Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Griben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Griben — Gro.
gynde paa med stor Hast), *renne i (uti),
*trive til. En, som QIØV dette, er en
*triv-ti (til). G. sig an, take sig nær,
ta’ i (uti), ta’ ta’k; nojte seg (-te). G.
feil, *take (v)rangt, t. i mist. G. ttttob
En (@t), take imot. G. om sig (udbrede
fig, gMe Fremgang), *nøre ikring seg
(Lm.), være om sig. Lm. G. =: scette
fast, take fast, *sætje. «Tjuven er sæt«, e,
o: T. er arresteret. G. fast og sikkert,
mejn-take ; jfr. *mejn-halde, o: holde
fast el. stcrrkt". vv. ineM-ta’K, -t»k,
Der er ilke andet at g. til, d’er inkje
anna’ fsre(v) lian6i. Bekvem at g.,
*trivande. Maade at g. paa, gre’p(i’),
n. Jfr. ©ntt, Maner. Som gri&er
raff til, *snar-tøk. Som man kan g.
eller med Haanden omfatte, *gripande.
Griben, gre’p(i), n.
Gribende (fyndig), *vækkjande, vækkjeleg.
Gripande i * er som man kan gribe med
Haanden".
Gridsk, *gridsk, *lysten, *forkun’, *na-bejt,
*nau’-bejt, sluk (på), *glup, *fus, *sko,
*NNBk, hål (o: hul), halen(o), *hæken,
*håsken. Jfr. ©raabig, Segjceritg, Lysten.
Vcere g. efter, hike, ar.
©rif, løve-ørn (1. med vinger og «rne
ham).
Griffel (t.), griffel, m.
Grille (fis Ide), grille, f., femor(i), l. pl.,
tul’, n., tusl, n, tulleskap, m., skrul1
(skryl’), m. (mest i fl.: skruller [-lar?];
jfr. *skryllot, futb as G.); (urimel. Ind
fald, uforstandige Forscet), se Nykker.
G. have (nære en vis Indbildn.), skrylle
(-te?), —av *skrul’. Det er blevet en
© *det grillar, det virrar i hånom(o).
Jfr. js°*eftøcet)e. Grille utledes av lat.
gryllus, Grcrshoppe. Dv. grillot, o-. som
har underlige Indbildninger.
Grillefcrnger, tul’, m. Jfr. Scrrling. Der
til grillot, o: fom har Griller el. under
lige Indbildninger".
Grillere, riste, glo-steke? steke på rist,
0 : over Glpder, rist-steke el. brun-steke.
H. P
. S.
Grim (fe, ce§tig), græm’(e’), *ufager, *ufri(d)
(ofri), *styg, *ljot, *gribben (jfr. gribbe
seg, 3 : fordreie Ansigtet), *skryten, skryt
leg. Jfr. gribbing, m. , gribbe, f., grib’,
m., grim el. bifter Pers. Se Gribbe
nitte. G. blive, skrytne. Ho va’ kje
ofride te sjå, o: rigtig vakker; jfr.
Hceslig.
©ritttacer, græ’n(e’), n., grin, n., læte, n.,
vrænge-»træk« (o : drag), H. P
. S. Der
til vrsen^e-inun for (en) grimacier. H. P.
S. Også: vINN^-later (H. D.), Wejpin^,
f., grænjing, f. (av grænje, e, 5 : grine),
TiejpinF, f. Jfr. Gebcerder, Miner, For-
breietfer (2infigt§=). G. gjøre, grine
(-grejn), gjejpe(ar), glejpe(ar), skjæpe(ar),
skjækkje (-te) munnen, skape seg, grænje
(ar), avlate seg(ar), flejne (-te). Jfr.
Fordreie.
Grime, grime, f. (sy. grimma); jfr. mule
band, n. Jfr. 2Jhmbfuri>. ©. lcegge
pall, grime, ar.
Grin (Fordreining el. Rynke i Ansigtet),
gri’n, n.; (uføiriff Latier), jfr. ni’r, m.,
NilinT, f., o: dcempet Latter". Mk.
Kal6-nir, in., o: £>aanfmil".
Grind (Led), grind, f. Mk. g.-rem(i), f.,
o: TvErfjcrl i en G. ; *g.-stolpe, som
Grinden sviver i.
Grine (fordreie Anfigtet), grine (-grejn),
gjejpe(ar), glejpe(ar), grænje(ar), gjære
læpar(e); kald-flire (-te), flire (-te), *gjære
nyve, *drage på gjejpen. Prinsessen
drog paa Gjejpen". Asbj. Sy. griinja,
grina. (Vise Tcenderne, baanle), glise
(-te), grise (-te). Jfr. Fnise. (Støre
vranten, se misfornpiet üb), grætte (-e),
mule, ar, niulke, ar; dv. inulken, o:
surseende. Gl. n. grettast. Jfr. Knurre;
Vranten.
Grinebider (En, som ler idelig og Paa en
styg Maade, Molb.), jfr. Fnis. Grine
bider opfattes nok annerledes hos os,
næmlig omtrent som grin, m., grinar,
en barfi og vranten Person".
©«nett (Ansigtsfordreielse), grin, n., græn
jing(e), f., græ’n(e), n., gjejping, f.,
glejping, f., fliring, f. Jfr. Fnis.
Gripowenus, -Minus, revyener, (en) ta’
fat el. gå-på? triv-ti, m.? Jfr. Gribe.
Jfr. og en nu^-av. H. P. S.: en »gribe
sven(d)«.
Glippe (la gr.), krim-farang, m., c>in^an^s
-snue el. foik«leises-feder. H. P
. S. Jfr.
Insiuenza.
Gris (danfl: Svinets Unge til en Alder
af et Aars Tid"), *gri’s, m., gris-unge,
m., *sml-g. © liden, kyting, m.
Svinet heter i * gris uten hensyn til
alder eller køn. Hannen: galt, m.,
in., Avlt, in., rone, in.; kunnen :
su, f. , su^e, k. , purke, f. G., den sidste iet
Kuld, du3-3ris (zv. * boLzriz). I Sppg
ogsaa om den yngste SM i en Familie".
ointr. 3om *skrape-kaka ? G. fyde,
ar.
Grisekuld, grise-bøle, n.
Grisette, 3v-pike. (Av fr. gris, o: graa,
altså gråklæd). Forestillingen om I»3net
i sæder vil slutte sig også til vårt ord,
når sammenhænget viser, at det tales om
Paris-sypiker. Efter H. P. S.
Grissel, grisi, f. Sy. grissel.
Gro, gro (-66e): (voxe til), *grø(d)e seg,
grødast. G. igjen (om en Kift), *renne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
