Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gnidning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnidning — Godhed. 275
nagge, ar, nugge, ar, nyggje (-nag’,
någget, o); ame, ar, gny (-dde), fure,
ar, mele, ar, snugge, ar, o: skubbe; ma
(-dde), tjåke, ar, tjå (kjå), -dde. Jfr.
Stubbe. Skrubbe, Gnave. Gnides (for=
gnaves), tjåne, ar. Mk. «båten nvg seg
mot berget*. «Selen hæv’ nogge’ hæ
sten*. 2. (Vcere smaalig, sparsom, gnie,
uddele sparsomt). *mele, pine (-te), pile
(•te), gneke, i (kneke, neke), ar, klype
(-te), gnaure, ar, gnigge, ar, nigJe, ar;
flå rluge-foten. G. ittd t, turke pa (ar),
t. in i. Gnidende, *nuggen, *gnagsam.
Gnidning, a’m, n., gneking(i), f., nag’,
n., gnaging, f., gnuring, t>, nug’, n.
Bed G. siides, nvgg)a2t.
Gnidre (gjøre noget altfor fmaat), gnitre(i’),
ar. Dert. gnit(te)r (i’), n., o: yderlig
smaa Figurer i Skrivning, Tegning,
Übf!jæring.
Gnidsel, jfr. Gnidning.
Gnier, gnekar, m. (i), gne’k(i), m., knek,
m., knipar, m, kni’p, m., nau(d)a(r)man,
m., pir, m. (pire, f.), pining, m., piring,
m., pist, m., niding (niting), m., kly’p,
m. (klype, f.), gnaur, m., sulting, m.,
tiglar, m., smule-grat, m., smæling, m.,
oftere 5m3-3. Gl. n. smælingr, o: übe
thdeligt M.fle. G., som ntoo ud med
en Gave, »det sprat hål på nidingen*.
Mk. og «det vært ingen niding negd«.
Jfr. sv. smulgråt.
@tttetOgtigr ©ttibff, gneksam(i), gneken(j),
*nidsk, *pruten, knekjen (nekjen), *sår,
*små-sår, *melen, *tiglesam, *nau(d)ar
fængjen, *knipen, *mat-sår (masar), ’"pine
sam, *pinen, *piren, *lusot, nå-nejten,
*klypen, *klypot, *blå (sv. blå), *nauv
(n«v). Jfr. ©jerrig, Karrig, Knap,
Smaalig. G. Husmoder, pire, f. G.
ftde, ndsnlte, pine (-te), pire (-te).
©tticrogttgljcti, jfr. ©nieri.
©nieri, meling, f., tigl, n., tigling, f.,
klyping, f, gneking(i), f., pinsle, f.,
naudardom, pruting, f.; (lumpent ©.),
nidingskap, m.
Gnist, se ©nieragtig.
@Utft, gnejste, m. (knejste, m., nejste, m.);
tandre, m. (gl. n. tandri, Ild). Mk.
gnejste-få’k(o), n., Drev af G. ; g.-fos’,
©trøm af G. Gnister svrnde nnder
Hammeren (om Jern), sindre, ar.
Gnistre, 3neMe, ar (knekte, ne)Bte),
tan6re, ar, tiuclre (tintre). Jfr. Tcrnde,
Antcende.
©niftrtng, gnejsting, f.
Gnome (jfr. Dcrmon, Genius, Uånd), vætte,
nisse, tus’, m. Mk. berg-ånd, jord-ånd,
natur-ånd.
Gnomer, »tankespråk*, kærae-sanheter,
k.-ord, fynd-o. Jfr. Fynd, Fyndig, ©ttø=
tanfer, ©trøgobé.
©ttotnifle Digte, strøtanker på vers.
Gnom ON, viser (på solskiven).
Gnosis, kunskap ; højere k.; lenlig k. el.
lærdom ; indre åpenbaring.
Gnosticisme, løn-lærdom ? lajndar-lærdom ?
(efter * løindar-brev, -ord, -råd); fore
given åpenbaring.
©ttoftilcr, (foregiven) inblåst el. invigd
gransker; lan-lærd?
Gnts, gny, m., buldring, f., stå’k, n., styr,
m. (n.), du’r, m., sma’l, n. (m.), sjau,
in., leverne(i), n. (levan, læven). Jfr.
©tøt, Larm.
©ncegge, knæggje, ar (sagte, om Heste),
humre, ar ; knisle, kåkre(o), ar, brågge(o),
or, bræsje(e), ar. G. \t(ttUte, jfr.
aSrinfJe.
©ob,*go(d),*hæv, smT (J.Lie); (brøi), hål’(o):
»e^ h. tunne* ; (velvillig, bjæljjfom),
*raust. Altfor g. (føielig), *fante-god.
Mk. og godtul’, m., -tulle, f., -fjålle(o),
f. ttfctbimtlltg 0., *ov-god, *då-g- Jfr.
Godmodig. Blive g. med Tiden. *god
gjære seg. SBær saa g., gjær så væl !
Tåge fur g., *god-mæte (-te). Godt!
*jaja! (jajja, jæjja). ©00 godt fORt,
*til å kalle: »han er skuldfri til a k.»,
»det er avgjort til å k.«. God — fcebft:
»når det beste kjæm, ma det gode vike*.
God Dag! (til den, man møber paa en
Vei), *god dag ! *godt mot ! *guds fred !
*sit i fre’! gak i f.!; (naar @rt troeber
ind i et Hus), guds fred! godan dag!
go6-clag! g. kvæld! osv. Gode Dage,
god-dagar, m., fl. Mk. goddags-fugl,
som Itver flot oa mageligt. Sv. god
-6agB-pilt. G. Gaard, Jord, *ej hæv
jord. I * er god iblant = beste (slag),
såsom: god-korn, n., god-»l, n., go’
ved(i), m. Mk. god i sammensætn.:
*god-far, o: Sebftefar, go’-mor, Sebfie^
mor. Jfr. *godforældre, 0: Bedstef. :
god-barn, o : Barnebarn; *godså’n(o),
o: S^nne- el. 2)atterføn; *goddåtter(o),
o: SMne- el. Dlltterdatter. *God
gælder her altså både fræm-ad og til-*
bake. Se også: Nedste, Olde-.
@obboebtg (t. guttb,atig), *godgjærande,
velgjærds (-folk).
Gode: et G., *god ting. Jfr. *den ting
— dette. Ejn ting = noget. Det
(moralfl) G., *det gode. Se En til
G., *sjå ejn til godes (goda). Til G.
gføre, godgjere, se ©obte (©otte).
Godgjørende, *god, *vælgjærsam, *raust.
Jfr. Gjoestfri, God; Artig. Mk. *væl
gjærds-folk.
Godhed, go6nug, m. Hav denG., ot —
*vær så raust, at (å) ... Have G. for,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
