Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Føderaad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Føderaad — Følelse. 253
bunden. F
. ©Ijfterø, sambunds-ordning (2 :
flere fri riks-samfund i samlag, samfæste
el. Banit)un<l indvr6e3).
Federaad af en Gaard, folge, f., Kar(o),
n., liaI6(o), n., lorla^(o), n. pl. (fallang,
lo66o^), gl. n. forlag, ttnber&olbning ;
0F52^1»6e-i26,f., forsyn, f., liv-^re (-aure),
f. Gl.n. folga, Opholdsmidler. Dy. *folge
man, -folk, *håldsman, -kone, -folk,
FederaadsksNtratt, hålds(o)-brev, kår-brev,
-sNtel, m. Mk. *folge-fri, 2: friforAf
tcegt; *kår-fri.
Fydererede, sambundne («allierede»), sam
bunds- el. sambundets (f. e. hære).
Fødested, nejin, m. Jfr. Fpdeegn.
Fydfel, *f»6in3, fV<is(e)l. f. F. i D^lgs
maal, l<m-fødsel. H. D. Dert. krafød(t).
Fevselshjoelperste, jfr. lordemoder.
Fodselssmerter føle, *få barn-il’t, *få barn
vondt, *verde barn-klen(ee), *b.-sjuk.
fJJtC (n. f. fjJgc), liten; kort.
ffit (t. Fug), g°d g11111’! skællig, *skilleg,
grun.
Fpie, at (t. fugen), lage(ar), læmpe(ar), stelle
(-te), *snu (til). Jfr. make, ar. F
. sig. lage
seg (B. B.), lagast, læmpe seg, ’"late
etter (o: tale efter Munden), gi’ etter,
dragne(ar), *fare undan, gi seg, fire (ar),
vægje (-de), vægjast, *vike, måte(ar),
rakue(ar), horve (-de) : h. seg el. h. så
fgl. n. horfa (vcere vendt), lisve (-de) ;
om Omstcrndigh.), bejne seg; (trceffe til),
svare til. Han Ivr vægje, som vet(i)
llZeve. »vet kan vel horve seg el. h. så
0: lage sig. »Me få nå(o) sjå, kor
det svarar til«, o: hvorledes det fpier sig.
F
. fig eftCT, *fare etter. Lm. Fsie En,
også rette sig efter, *gå etter, *gjære til
vilje, mots. g. til mejns, trodse. Det
feier sig faa for dem, »det lagast 6eM
så til«. Falde til Foie, falle (.fal’): »han
tok til a falle». Jfr. FM sig. F
. fam-
Utett, knæppe (-te), SV. knappa, læggje
samen el. i hop (hænderne), mots. læggje
sunder, o: adstille; sampe(ar?), læse (-te)
(av lås, n.). Jfr. Fcrlde, Fuge. F. Stok
kene i en Boeg faa fammen, at Fu
gerne gaa vandret, sam-s»kkje (-te). F
.
til, læggje til. Fpiet famnten (bygget),
*slungen. *Vel, ille s. Jfr. *ejn-s., 2:
simpel, jcevn; *mang-s., 2: forvillet; kl^g
tig, flu. Egentl. Partic. til" *slænge.
Fgielig (jfr. t. fiigsam), læmpeleg, med-g»r
leg, elter^iven«le, god-håtta’, rad-tZe^cl
(gl. n. ra6^Zezr), etter-13ten, "°vZeAen,
VX^zain (Lin.), *viljog, villig, *le6(i>
3inno^ (l^in), *snarbeden, *snild (jfr.
Artig), *in^lik. Jfr. Lemfoeldig, Lempelig,
Mild. (Godtroende), saufængen (eg.
faareagtig); (let at komme overens med),
*Brej («lian er ikkje g.); (som gjerne
fplger Andres Raad), litog (av lite —
lejt, o: „følge Ens Raad"); (om Vind),
b<wleg; (Veir), *letleg. Altfor f., *fante
god. F. voere, *fire, gi etter, *gi godt.
Jfi. FM fig.
Melighei», *etter-læte, f. (Lin.), gl. n.
eptirlæti, m.; læmpelighet, medg«rlig-.
het, vægje, n., vægjing, f. (1.M.).
Foining (sammen), fælling, f.
fføtte, *ralle, *rakle, *rasse. F
. om, flåge(o),
flågse(o), ar, flugse (ar), *være på flåg(o),
v. på rallen. Jfr. Vimse. vv. flågs(o),
n., az^in^o), f., o: FMen. Flågs(o),
l, lets. M.fie. Jfr. Flane.
FSkNNditet, frugtbarhet.
%f)l, fø’l(y), n.; (Hoppe-), folj<y), f-ung
inNr’, f.; (tibet), føls-unge, m.; (d^dfM),
føl-skåtning(o), m. Hoppen siges da
*følskåten(o). Med F
. (drcrgtig), føl
diger, -tung, -ful’, -stin’.
Fole (t. fuglen, n. f. felett), kjænne (-de),
kjænde (J. Lic), sv. kanna, gl. n. kenna
(^. hungren, svZeinnen(e), drykken,
*kj. svi’e, værk, kulde, k. eM smak, eM
ange), gå (-dde) (»eg går så til, sidan
han rejste», o : jeg f^ler et Sllvn fiben —
mærke, bli var; (gramse), kave(ar), *krafse,
kafse(ar) ; *ha(ve) (værk, svi(d)e, skjælv,
sorg, harm, gaman, hugnad). HllN føtte
det ikke engang, *han kjænde. det ikkje
på seg. Han sik f., bet var sandt, *han
fek’ så sanne. F
. det med Smerte,
kjænne det sårt. F. sig (voere selvgod),
god-mæte seg (-te), *tykje om seg. F.
sig for, trivle(i’), ar, kjænne seg føre(y),
kramse, ar. Jfr. Famle. F. sig frifl,
kjænne seg frisk. F
. sig trttffen, kjæn
nast med (det). F. paa (berøre med
Hcrnderne), *ta’ på, *kjænne på, *finger
fare (-for), *hand-fare (i3l. naudsåra), Jfr.
3ture, 33erøre. F?le Krcrfter til, kjænne
sig magt til, k. seg god til. F. Moet
telfe, kjænne seg til mats, k. seg mæt.
Hele ord-ætten »fele» (t. fuhlen) er ute
stængt fra svensken, som altså hverken
kænner til f&la, følsam, følelse, følelig,
følesl»s el. til ufølsam m. m. Felende:
varmtføl., hug-varm. Lm.
Fslehorn (som pall Insekter, Krebsdhr,
©negler),horn, n., *vejde-h. T. Fuhlhorn.
Ffllelig (t. fuhlbar), kænneleg, *kænnande ;
stor, stærk.
Fslelfe (Fornemmelse, t. Gefuhl), kjænsle,
f. (sy. kansla), kænsel (»tabe kjendselen,
übehag, kjensel», A. Ros.), kjænning,
f., hug-kjænning (Lm.) ; jfr. medkjænsle,
f., d: Medfølelse, etter-kjænsle, Efter
følelse. Mindelse, jainUk3-kjLen3le (I^m.),
Icrvnlighedsfplelse ; hud-kjensel (Asbj.),
Hudfplelse. (Indtryk, det som man
tvkkes), tokke, ra.; (Sind, Gemyt), lynde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
