Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Frændskab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Frændskab — Fugtig.
)
Froendstab (Slcegtflab), *frænd-skap, m.
Fr? s^lana), lop’, in., sommer-lop (B. B.),
lappe, m., frosk, m. (frausk, fresk, frjesk),
*trausk, hop’, m., fraud. Sv. * fraud,
frod. F., sterre, gro, f. (fl. grør), padde,
f. (podde). Jfr. Tudse. Skrubtudse. F,,
ung, lop’-unge, IN. Unge af F. (FrF
unge), ruinpe-tiol’ , n., *rove-t. Frpers
2cg,froske,-gå’t, n.(o),loppe-grå’l,m. Slim
om Froers 3Eg, loppe-frau(d), f. Kro),
, -sli, padde-sly, n., loppe-krå, m., -grå’l, m.
Fr?, fræ, n. (frjo, fro). Gl. n. flZe, l^6.
F
. af ®r»g el. Ufrnb iiantt Kornet,
mælde, n., mænnel, m., saur, m., ro
(roe), in. Dv. ro-såld, n. — mælde-s.,
o : Sold til Ot stille *ro el. *mælde fra
Kornet. Fry slette, fræ seg (ll^e seg),
ar, fræ(v)ast ; (saa), fræe, ar. Ved F
.
forplante sig, så seg. Tid da Voex
terne fcette F., fræ-tid, f.
Frohns, fræ-hus, n., hamar, Efter Üb:
talen:" hammer. Jfr. Balg, 3Ertebcelg,
Frugt-b.
FrMynge, ripe, m. Jfr. %op.
Frptnopperne afftøa (Paa tøt, Hamp),
hamre.
Frøkor», frZe-IcolN, n.
FrslDls (ufrugtbar), fræ-laus. Dy. frælejse, f.
ArMNes, ka’lne(ar), morkne(ar), *fåmast(o).
Gl. n. svlN2st. Jfr. Gammel.
FrMliNet, *kalen, *maren, måren(o), mor
•-jen (morken, moskjen, møskjen, mdjsk
jen). Jfr. MM, Skj^r, Raadden, Smul
bret, OplM.
Frotop (lang Klase med Fr? el. Blomster),
hamar, m. (jfr. Frphus), rispe, f., *fræ
hamar ; aks; mrk. kurv, kolv — »kolbe«.
F. paa Bcrxt, busk, m. Jfr. vise, m.,
også — Blomst, Begynd. til Frugt:"
*hæggje-, raune-, jordbær-, molte-vise.
Støbbelnop heter *nate-vise.
Ftifis (Phthi-), tæring, *tærels’.
Fnchsschwanzer, spyt-slikker. H. D.
Fuge (t. Fuge; fugen), mo’t, n. (fj^le-,
tilje-m.), fælle, f. (gl. n. fella), sam
koming, f., skar, N., su(d), f., skjøjt, M.,
jfr. Naad; (Stokkenes i Vlrggehjprnet),
vægge-mot, n., -far, n., laft, n., nåv(o),
f., nat(e), m. Jfr. Hj^rnefuge. Fuge i
en Fjcrlevoeg ( iscer hvor Fjoelene ere
sammenfcrldte ved et Skraasnit i Kan
ten"), *skjærving, *skaring, av *skjærve,
skare, o -. f<rlde Fj«ele sammen ved Stråa
snit". Fuge mellem Stokkene ien Vceg,
som tlettes med Mose, måse-fælle(o-e),
f., med(i)-drag, n., med-far, måse(o>far.
Fuge neter også IZesinA f., lås, n.:
spærre-, styre-, punge-lås. F. indskjlere
ien Ramme, gitte, ar. F. indstaaren
ien Ramme, gåf , f. (got,’oD). Mk.
duragåt. Jfr. Fals.
Fugl, fugl, m.; Men), titing, m., tite, f.
(tete, .tjete, kjete, ti’t), «Meise, Spurv
el. lignende". Stor Hob af flyvende
F., fugle-færd (jfr. gugleflol). F., bil»,
ut-fngl, m. Dy. utfugl-æg’, n., Mg
af ©øfugle, f. E. Maager". Fugle
parre flg, fuglar fivle, vive, vine, fyne.
F., som forvilder el. fortryller (i Folke
sagn), trol-fugl. Som en Fugl pibe,
tvidre, tite, ar.
Fugleart, fugle-slag, n.
Fuglebysse, lu^ie-d^lse, f. (y).
Fuglefangst, fugle-vejde, n.
Fugleflok, dreMe, f., lu^ie-b., -vinde, f.,
vinde, f.
Fuglefcenger, fugle- fangar, m. (ikke
fængar).
Fnglegroes s^iNne media), arve, m., a.
gras, n., svin-arv, blaut-a., vas’-arv,
lorts-arv, vas’-havre, kul-h., ku-gras.
vi-. BcK.
Fuglehale, jfr. Hale.
Fuglehnd (paa M.fier, «prikket Hud"), fugle
ham, in., -hold, n.
Fuglekuld, fugle-føde, n.
Fuglemsg: ©jpbfel af F., fugle-tad, n.
Jfr. Guano.
Fuglesang, fugle-sång(o), in.
Fugleskikkelse, fu^ie-nain, m., -skap, n.
Fuglestrig, fugle-læte, f.
Fnglestroemme, fugle-skræme, f.; (et Slags
Vifte, som breier sig for Vinden ligesom
Vingerne paa en VeirmMe), vind-kal’,
m., -kjægle, vindkegle. B. B. Somme
steds kalt *vind-hane.
Fuglespor, fugle-far, n., -fet(e’), n.
Fuglestemme, fugle-læte, f.
Fugleunge, fugl-unge, m.
Fugleoerter, se Vikker.
Fugte (t. feuchten), dynke (ar?), væte (-te),
d3^e(o), ar, råke, ar. sveitte (I^ni.),
sufte, ar. Sv. * sotta, Det Buttar seg,
o: det blir fugtigt, udsveder Saft.
Fugtig (t. feucht), (vaad, regnfuld), sva’K,
*vå’t, våt-fængd, *kvapen, *rå, slagen
(-gjen), *råsken, *råmen ; (noget), våtleg,
våtsam; *muggen, sufsen, sufsot; (ifcrr
om FodtM, *slomen; (om Luft), *slyen;
(Sne), *kram ; (Grund, Mark), vat-I«n6t,
-fængd, sæven, e (sv. * 52vel), lalXn6t,
*klæ’k, klæk-lændt; (lidt Vaad), *svej^
(svægen, e, svejgjen), *s»gJ (sv. * sogg
og sygg). F. 0M fittene, solven, u;
f. under Øittcnc, *tårot. F
. paa en
kelte Steder lIord), dilot. F
. blive,
*slagne, slå seg, sladde(ar), *råne, våtne
(ar), råkast, råke seg, sævje(e), ar, svejgne,
seggast, s©gne,o råast, råne. F
. gjere,
råe(ar) : »det råar åkren» ; «steinen råar
frå seg*. «Holde noget ien varm «g
f. Tilstand" ( lade dampe el. dunste").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
