Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forskandse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
224
re(j)6e seg, r. seg ut, forsyne sig ( for
syne: glidet brugel.", i * næmlig).
Forstandse (t. panjen), om-skanse?
bygge et værn (jfr. Skandse), væme om?
stænge ?
Forslandsning (t. Verschanzung), vål(o),
m., værn, n., bol-værk(o), n. ( iscrrimod
Våndet"), borg, s. (?), stængel, m. (?),
stængsle, f. (?); jfr. brystværn, hjørne
værn. I* er værn = «Forsvar, Ne:
fiyttelse"; borg, f., er Formur, Forbyg
ning. ZtZen^el, m., stsen^je, n. og
stængsle, f. er Vom, Skodde, Stcengsel.
Jfr. Skandse; Barrikade.
Forslaane (t. verschonen), fritake, spare
(for), "live.
Forflaaren (for meget beflaaren), for
skåren(o).
Forste (t. forschen), frette(ee) (-e), røkje
(-te), rojne (-de), grave (-grov), sokne(ar),
ransake(2l), lejte(ar), grænske, ar, granske.
Forstet ester, etter-røkt.
Forster (t. Forscher), gravar, m., røkjar,
m., gransker, ransaker.
Forfljel (t. Verschiedenheit?). *forskjel
( nyt Ord"): adskil (H. D. efter Kr. Pe
dersen, brukes id.*; mk. og adskiliq,
skille ad); mon(u), m.; (noget, som gjør
Tingene ulige), avbrigde, n., skjels-mon
(ski-), ulikhet, skjel (ski-), n. og f.,
skil (Fr. Bfd.), skilning (Fr. Bfd.), skjel
nad (ski-), m. Også H. D. taler for
•skei», som kænt både i ældre og nyere
d. (gl. n. skil). »Der er vidt skil mell.
at —» (Fr. Bfd.). »D’er skjel på dej
tvo«. Forsijellen er ikke stor, er lite’,
som skjeler (ski-). F
. p«a golf (at
den ene anses for mere end den anben),
mannemon (»m. er stor») . Gl. n. manna
munr. F
. paa Luften (el. Varme) indeN’
fsr Boeggene og udenfor, væggje-mon,
m.; jfr. dags-, natte-m. »Idag er det
god væggje-m.« F., nhelbig, iniz-inon,
m.: «gjære m.«, d: vcere partisk. Uden
F. (i Flcrng), *sams, *sam-fængd; blan
det F
. gjstre, skjelne; skjele, ar (ski-),
skilje (-de). H. D. har skelle, o : »være
forskel på*. Til F. vcere, skilje. »D’er
ikkje stort, som skil«(i). »Det skil seg«.
Det skilde meket«(y). F
., lettere at
mcerte end forklare. *tokke-mon.
Fsrfljellig (t. verfchieden), *u-lik(D: ulig,
forskjellig"; sv. olik), *mang-faldig, ad
skillig (H. D.; almind. i ældre d., nu
optat på ny). »D’er ikkje ulikt nanom»,
o: det ligner ham. (Ikke altid ligedan,
ens), skjels (ski-), *?inis (imiz, pinsen,
imsen), u-janln (-javn), *mis-jamn. Fit.
ymise (imise), emse, y (imse, emse).
*I «nise høve, o : i forstj. Tilfoelde. På
«mse sidor, paa f. Sider. Sv. emse.
Gl. n. ymiss, ymsir. Hvidbjørnen slog
dem ned paa ymse Sider. Asbj. H. D.
tilråder: skellig: »De to mennesker er
meget skellige*. F., noget, *ymisleg ;
(noget ulig), *ulikleg. Paa f. Maade,
ymist (imist, ømse, y, imse). Oicette
paa de forstjelligste Ting, gisse på likt
og ulikt. Tale om de f. Ting, r»(6e)
om likt og ul. F
. (Nyheder m. m.),
jfr. «v. Bpri66a, stroHcia, skilcka, «mse,
olika (nyheter).
Forstjelllghed, ymisskap, m.
Forstzertse (t. verscherzen), spille, tape,
«de, forbryte. Jfr. Fordcrrve.
Fcrfijonne (t. verschonern), *pryde, gøre
fagrere; fejre (H. D.). Gl. n. fegra
(men ikke i *). Jfr. sv. fagring, 0:
Fagerhed.
Forstjounelse (t. 9Serfd)i)nerung), prydelse,
*prydnad. Mk. pryde-værk, 3 : v., som
pryder.
Forfining (t. Forschung), røkjing, f., røk
nad, m., etter-lejting, f., etter-røknad,
ransakning, f., etter-kjænsle, f., gransk
ning; (^itttg), etter-graving, • f., spur
cla^(u), m. Gl. n. rannsak, n., -sokn, f.
Jfr. Eftersp^rgsel.
Forsto (paa Hest), *framsko.
Forskrift (Anvisning), forskrift, f., føre
skrift(y), f., føre-sægn, f. (gl. n. fyrir
sogn), fore-skrift (Fr. It.), sætning (jfr.
Regel); (3Rj?nfterftr.), *føre-skrift.
Forstrive (t. vorschreiben), skrive efter (ved
skrivelse tinge el. køpe); gi «forskriv
ning» (gældsbrev, obligation) på, pant
sætte (llZette?), *tinge. F
. sig, binde
sig, skyld-b. sig? påtage sig skyldighet,
gi skriftligt løfte. Forstrive sig til
SJjæbelen".
Forskrivelse. -NiNg, pant-sættelse, pante
brev (hæftelse?), skriftl. løfte, gælds
brev, brev på.
Forfircetke, rZecl^e, ar (ræde), *skræme.
Jfr. Forfcerde.
Forfiroetkelig, se Forfcerdelig.
Forfkrlrttelfe, skræme, f., for-støknad, m.
(Lm.), jfr. Forfcrrdelse, ssrygt; Over
raskelse, Mk. »uan såg som trolle’ på
«oil»,
Fsrstroelket, ræd’(raid’, rad’), for-skræmd,
tlan-sj^ (ilam-), *folen, 6a(t’). Gl. n.
66tt (Adj.: 6Hr). Dødelig f., *liv
skrZemH (I^m.), *vet-s., jfr. *liv-r2e<i (som
tror, det gælder livet). Jfr. Panisk Slrcek ;
Forvirret, ganfle. F
. blive, få ejn
Bkj«lv, verte (så) 63t’ ved, *kv«kke
(-kvak’ — kvokke’), kvZeppe (-kva’p),
kippe seg, skvætte (-skvat’), støkke
(-stok1).
Forflud (t. Vorschuh), (faa) ut-tak? borg,
n. Jfr. *ta(ke) ut, o: borge; ta’ på for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
