Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fordærvelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FordærFelig — Forekomme. 205
*såne, *kase; (forvcerre sig), *u-gjærast,
«gjære seg, vNBne(ar), eg. versne. Ikke
f. (om Varer), stande seg. Jfr. holde
sig. Fordcrrvet, lYn} osv-5 *fordærva’.
Fsrdoervelig (t. verderblicb), skadeleg, *skad
sam, *skade-, «delæggende.
Fordoervelse (t. 33erberbnif$), tjon, n.. tyne,
n., tyning, f., tynsel, f., tjoning, 1.,
skamfærd (H. D.)- »Vinden hær gjort
ejt tjon på husom*. «Gifting på ej von
er mange til tjon». (Pdelceggelse), -spille,
n. (som i man-sp.), dråp, n. (mk. *hande
dråp); (Vanart, ondt ©inbelag), ukynde,
n. (sy. okynne); (aanbelig), synd-auke, m.
Fordoervet (ffabet), *tynt, *ut-t., *sprængd,
«delagt, tjont; (som i Haand og Fod),
rl.fZer6o3 ; (af Sind, banartig), *u-kyndt.
Også *Blcam>: *5.-Bla, -hugge, gjære
helselaus.
Fordflie (t. berbauen), mælte(e), gl. n.
melta; smælte, e (ar og -e, sy. smålta);
*ejre, deje: »ejn skal ikkje etemejr, sen
ejn kan ejre«. »Du kan ikke doje guld,
sa’ han*. (D^ie, finde sig i), tære (-de),
stå ut, halde ut. »Han fek tære det*.
Ford^ielse (t. Verdauung), mælting, f., *mat
m., *mage-m., smælting, f.
Fordplge, 3j»jine av, g. undan, *stinge
under stol, dylje (-dulde), I«jne (-de).
Jfr. Fortie.
SfOt&ølgelfe, lojning, f., du’l, f.; døls
mål, n., l^jndom, m.
Fordplger, 6ulB.inan. I^IN.
Fordpmme (t. verdammen), "°sor6sine (da
»for« her siges om noget ondt, er det
her i samklang med norsk »for«), under
kænne, vrake (en lære), dømme, dom-
lXlle.
Fordømmelig, lor6«inele^. I’, verdamlich.
Fordummelse, *lor6»min^. I’. Verdam
mung.
Fordor (yderste Dyr), ut-dsrlv). k.; (Bi
stag), *3k2le, m. Ikr. 3va’l, f., skjZele,
n., Bkvle, n.
Fore neter i * lsre (fyre).
Forebriuge (t. vorbringen), Bla frZem. med
6ele, *7ppe. Ilr. Bringe paa Bane,
Melde.
Forebygge (t. vorbauen, med mening efter
vorbeugen?), av-værje, *værje føre, *føre
gjære, gere for (»han kunde ikke g. f.
det«), *hindre, *av-vende, av-b«jge (Lm.),
av-Btvre (-de). Bv. afstvra, o: afb&ja,
afvårja. Forebygget, *føre-gjord, *av
tæken, *av-styrd.
Forebyggelse (t. Vorbauung), fore-WN^d).
f., hinder, n., hindring, f., *avstvrin^.
Foredrag (t. Vortrag), (i en Forsamling),
tale, »., forelæsning, meddelelse, fræm
stilling (sakens), framsætning (Lm.), ut-
INF (Lm.), o: at lægge ut (om), ord
lag (H. D.); (Stil, Fremstilling), ord
lej(d)in^ (I^ni.), fram-flutning, 1., mål
føring? (F. = måten at forebrage"
på: godt, livligt osv.). H. D. foreslår
uttale, efter d. *. Foredrag(y) er i *
Forsftring, Fortrin. F., tybeligt (ren
Udtale), *grejt mål.
Foredrage (t.vortragen), krZem-ssette, -IZe^e,
meddele, tale(ar), halde tale, lore-lsese,
*grejske (3»ndm.), av (at) Areje.
Foredoemme, dæmme (-de), dæmme op,
*stæmme (-de). Gl. n. stemma. Sy.
stamma.
Forefalde (t. vorfallen), hænde, falle føre
(fyre), h«ve (-de), hæppe, farast. Jfr.
Indtrcesse.
Fsregaa (t. vorgehen), gå for sig, *gange
til, hænde (-e), tildrage sig. Jfr. Fore
falde.
Foregaaende, jfr. Forrige.
Foregive (t. vorgeben), *læst (latast, låst),
*bære føre, v (til undskyldning næml.).
Jfr. segjast, o : sige sig. Man foregiver,
det heter, d. *hejter, at.
Foregiven, utgiven lor ( den for Prcest
übgibne"). «Doktoren (som) skulde være».
F. Kjcereste (som bare skal fremfalbe
andre Beilere"), be(d)le-vækkjé(i), f.
Foregivende, læte, n.. slå-ved, n. ( 35el
eg. Verb.: flåa ved"), læst, m. .De’ var
bærra læta hans, læsten hanse »De’
var bærre *læssom« (læst-som).
Foregjogle (t. vorgauckeln?), fore-spejle,
inbille.
Foregjpgling, gåte, f. (d : et Paafund for
at vildlede el. forvirre En"). Jfr- Mhsti
fikation.
Forehavende (t. Vorhaben), forsæt, formål,
fore-ta’k, *tiltak, n., tiltøkje, n.; starv,
n., stel’, n. Jfr. Syssel.
Foreholde (t. vorhalten), *minne om, lægge
på hjærte.
Forekllste (En noget), kaste i næsen, næse
kaste, ""brigsle, *nejse (*nese, næse),
*snikke, *nækkje (-te), *næksle, *næsle,
*næfse, *snæfse, *snej(d)e, snærte, stikle
på. T. vorwerfen. Jfr. Spotte, Drille,
Bebreide. Gl. n. hneisa. Sv. * naisa.
D. * nese.
Forekomme (t. vorkommen), komme i for
k»pet, komme fore (føre); hindre, av
værje, av-vende; finnes, råkast på (ord,
vækst «forekommer»); hænder, meter
(lejlighet); (— tylles at bære), falle
(*det fæl’ småt, knapt, jamt); synes
(mig, os), *3vnast (»det synest være så«,
»det syntest meg 3a», o); også pers.:
eg synest; tro, *ly(d)ast. »Han trodde,
at —« ; »eg lyddest så, at han —«. F
.
as og lil, Bl«enF<: (-slang, o). »Det slæng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
