Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Flodleie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flodleie — Flugt.
192
Flodleie, ælvefar, n. (L. K. D.), klar, n., >
ælve-løp, strøm-renne (ikke flodseng el.
-leje). g., udvidet til en liden lang
llgtig S?, 3til’-vZetninF, in. (L. K. D.).
Av stil og vatn.
Flodmunding, o’s, m., *ælv-os, *ælvar
gap, n., -*kjæft, æ.-ta’k, n. Jfr. Woløb.
Flodmusling, ælve-skjæl’, f.
globøtret, ælve-kjøe, m.
Flogiftik. bræn(ne-)æmne-lære.
Flogistisk, bræn»bar<r, *brænnande.
Flok (Hob, Skare), flok’, IN., vase, m.
(man-, folke-, saue-v.), horg, f. (horv, f.,
harv), smale, in. (e)n ne^i s., sy. smale),
ly(d), m. .(lyr). torP. in., le(d n. (i),
Mk. *bru(d)-l. (Brudefølge), *bu-l. (Fa
milte); *fåleda, *mang-l. F
. af Fngle,
fugle-brej(d)e, f. F
. af Kreaturer, usle,
IN. (utle); torp, m. g. liden, lop’, m.,
dot’, m.; (stor), dråse(o), IN., rome(u),
in., ælde, n. (*æ.-maur), old, f., vol’, f.
(80 Stk). F. i Bevoegelse, fremstridende,
skrej, f. (fante-, ulve-), fær(d), f. (fiske
f., fugle-, lik-f., brud-f.), rækkje, f. I
store F
. stride fremad, strøjme (-de).
Se §ob, 2)icengbe, ©læng, Fplge.
Flokke, *sokke (i hop). F
. sig, flokkes,
flykje (-te), flykkjast (jfr. flokking, f.,
o: Sammenstimling); hope seg (ar), *ka
pa3t, flokkast, flokke seg, *dyngjesegihdp,
døne(y) (-te), ræppe seg (ar), kry seg
(-dde), krulle seg (ar), *torpast, torpe
seg. Gl. n. f>yrpast.
Flotke(r), flugse, f., flysse, f., mjøl1, f.
(o: fbgenbe StM). Se Fnug, Fnas.
Sneflokker, 3NV-iille, f., -floke, m., -tluZse,
-flysse.
Flokkevis: i F., i ilokke-tal.
Floksilke (t. Flockseide), rK-zilke, utvunnen s.
Flom, *flaum, IN., flod, f., fløde, n. (vats
f.). Mk. *flaum-bæk’, -kvæm, -sag,
-tid.
Flomme (t. Flaumen). Ifterflomme, istre,
•f. (i * istra), istre-båke(o), f., -blæje, f.,
blome, in., fet’-lag.
Flor, et (tyndt, gjennemsynligt %ff\), skug’
(skyg), n., a: tej, som det skygger på«,
som en mærker lys og skygge gennem;
(før) skær-dug.
Flor, en(aSettnagt; at florere, Blomstring),
blomstring, f., blome, in., bløming, f.,
blomster, m. (og n.). Også H. D. Gl.
n. blomstr el. dl6in, dl6ini. Blomster
flor, Nellikf., blomster-, nellik-stand
(H. P
. S.); blomstersamling. L«Ndets
F
.", vælstand, vælmagt, f.; blomstrende
tilst. (t. e. kunstens). Flor i* er 1. fjøs
golv, 2. fjøs.
Flora, blomster-gudinne ; samling av blom
strende vækster. Flora norvegica, de
norske rækster, o : væktsrike, »plante
nke (skildring derav med farger og ord).
Florlll, blomster-, blom-.
glorett, Florin, gyllen (en mynt).
Florere, *bløme, *blomstre, stå sig godt;
trives.
Floret, se Fleuret.
Florilegium, dlam3ter-sarnlin^ (s. av møn
sterstykker, læse-bok).
glorilttått, blomster-nar, b.-galning (som
sætter overdreven pris på blomster).
glortåfattt, blomstrende.
Flos ( 2aab el. Luv paa Klceder"), ylling,
f.; (som i Floshat, Hattesios), flo’s
(flus), n. (gl. n. flosa, men med noget
ulik tydning = Fnug), nap’, n., klute
n., o : . F. af Lapper, inbbæbet i Seng
klwder; jfr. *rejst, n., *ras, m., *rus, n.,
*skav, n., *tafs, n., *tave, m. g, scette,
nappe, ar.
Floskel (eg. Blomst; Talepynt; lat. flos
cidus), små-blomst, pryd (tale-p., jfr.
vægge-p.); tale-blomst, -blom^Lm.), -pynt ;
knot, n., k.-ord, n.
$loffuløB, blomstrende, om tale el. skrift.
Flosse (gjøre UldtK flosset el. ligesom
nappet), Me (-te). Flosset blive, yllast
(-test).
Flot (t. og N. s. slott), flytende, istand til
at flyte; (lø§; overflødig, øbfel, lystig
( leve flot"), l^s-sluppen; *flus; *stor
tøk, *stor-gjæv, *romhændt, *drus,
*raust (raus), *romus (o : rom-hus, gjcrst
fri „?"), gavmild ; *kaut, jfr. spræk ;
(i Tale), kåt, munkåt; (t>inbig, lapset),
*spræt’, *sprætten, spræk (?), blæret. Se
Rundhaandet, ©Jjenbabel, ®ener^§. F
.
Pers. (som lever flot og mageligt), god
dags-fugl, m. Jfr. 3V. goddagspilt. Jfr.
Liv, lystigt. F
. leve, leve raust, drust,
flust.
Flotille, liten tlate. lille-aate (N. r. 8.),
i liknet med lilie-tmAer, -liu3, -kammer,
-verden.
Flue (t. Fliege), fluge, f. (gl. n. fluga,
By. fluga).
Fluesvamv (Agarieus muscarius), flue-sop’,
m., -dræp’(e), n.
Flueceg (Spy), vejt, n. (vit’, veter, veder).
Dert. *vejte, Icrgge Mg, og vejt-fluge, f.,
o: Spyflue.
glugg (holl. og N. s. fluks), straks, uop
håldelig, *radt. Fr. L3.
Flugt (Flyven, t. Flucht), iluLt.f., flåg(o),
n.; (at stygte), flugt, f., røming, f. F
.
i Kroppen, *flugt, flåg(o), flage-værk, m.,
riving, f., rensel, n., rev(i), n. g.,
pludfelig, skvætting, f.; (ustadig), kve
ming(i), f. IF
. med, i (like) linje med,
i række med. F
. tåge, *ta(k)e flugta,
flugte(ar), røme (-de), *ta’ kuten, *læggje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
