Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Fjord Flad
Aars Avl; f.-gras = f.-åld, f. (o) = *sine,
f., *forne, m., *ælje, f. Fjors-høj, n.,
Hf< fra ifjor; f.-kalv, m., -kid, -lamb.
Fjord, fjor(d), m.; liden rnndagtig, pol’,
m., pot’, m. Det Inderste of en F.,
botn, m., bun(d). H. Werg.
Fjordboer, sjoi(6)-bue, m., ’VNrin^, m.,
fjording, m., førd(y), in., fl. førder;
førdske(y), f. (Sand.- og Nordfjord).
Fjordbygd, fjor(d)-bygd, f.
Fzorddragt, fjor(d)-buna(d), m.; -vis, f.,
0: Skik i Fjordbygderne.
Fjordfolk, fjor(6>lolk, n.
Fjord-Mundart (Dialekt), fjor(d)-mål.
Sjorbmuitbing, fjor(d)-gap, n., -kjæft, m.;
f.-mynne, n. (Aardals-m., Lustra-m.).
Mk. *fjor(d)-van, o: vant til at reise
tilvands.
f\oV, se Fjante, Tosse.
jottegob Person, god-tul’, in., godsau,
in.; (om Kvindfolk), god-tulle, f., -fjolle,
f. Mk. dotte-god.
Fjottet. se Fjantet, Tosset.
Fjce(de)r, §ubbebcefning paa Fugle", fjer,
f. (gl. n. fjodr). Enkelt F., *fjør.
Sjabre fttfte, fælbe, mute, ar (myte,
-te, mynte, lat. muia^e, o: stifte), Dy.
muting, f., Fjcrrfceldning. Mk. *fjer
ham, Fjcederham, «dragt; *f.-hane, sy.
farkane, o: Tiur; f.-klæde, Sengklceder
(gl. n. fjadrklædi); f.-sæng, o: F.-Dyne;
f.-skifte (— muting), f.-stylk, 3: Penne
pose (hertil *stylkesot\ 3-. Fuglenes syge
lige Tilst. under Fjcrderfceldn.) ; f.-væng,
m., o: Vinge at Pudse Med; fj«re(ar),
o: fcette F. paa; t>re seg ut, faa Fjcer
el. Dun paa Klcrderne, blive "°l^rot:
*fj«ra(d), fjcederklcedt, om Fugleunger;
fjørast, 3 : faa F., om Fugle. 2. Spcend
fjcrder, fjør, f., stm’-fj. Mk. fjør-ælte,
1., Spcendkraft, Elasticitet.
Fjoederagtig, *fjødra’ (?), o : jceberftøbt,
om Fugleunger", Jfr. ljsrot, med F. el.
Dun paa Klcrderne.
Fjcrderkrcr, jfr. føgle(y), n., egentl. Fugl
el. Fjcederkrce".
Fjcel, fje’l, 1., ski(d)e, f., tro(d)-s., skjej, f.
(jfr. *vind-s.), tele(i), n. F. i Gulv,
tilje, f., tele-fjøl, tele-skide. F
. i Vceg,
tilje (gl. n. bilja), skjæltre, f. Mk. *tilje
mot, n., o: Fuge mell. Tiljerne. Mk.
og *fjøl-ende, 1.-likss’, n., 3: Huggeblok;
*1.-Kal’, in., 3: Vandhjul, Kvcernkal;
f.-måle, (o), m., 3: Fjcelestub, -stump;
*f.inot, n., 3: Fuge i Gulv el. Vceg;
*f.-vN^’, shZeltre-vNF’; 3k^sel6-telesi), n.
Jfr. Paneling. Med F. belcegge, fjcele,
tilje, ar el. -de.
Fjcele, gjøjme (-de), skyle (-te), skjule (-te;
gl. n. Bk^la, Bv. Bk7la, 3: dcekte), også
i * dækkje (efter t. decken). Fele (at)
er ikke funnen i *, men vel fjæle(e),
o: speide, f^øe. *Dækkje brukes Vor
*tækkje, da dette i * bare er — lægge
tak på.
Fjceiebod, bu(d), f., skjol, n. (skjel, skjul;
gl. n. skj6l), skåle, in., skjæle, n., skyle,
n., 3ka’t(o), n., skjå, m. (gl. n. skjoe);
lån, f.
Fjcelebod-Stykke, fille-stykke? jugl, n.
Ficeleklcedning udenpaa et %axtøi, ut
bording, f.
Fjceletag, su(d)-tak, n., dv. sud-tækkje (-te),
o: lægge bordene så, at kanten av det
ene altid når lidt utover kanten av det
nedenfor liggende, som i tegltak el. båt.
Fjoelevceg (mett. to Stum i et Hus), tele(i),
n. (gl. n. tili), skM6’t., fele(i), n. (gl.
n. kli), skjald-f. (skjæld-), væg’-ved(i), m.,
fjøle-væg1 , in., låve-brik, f., brik, agne
b., skjæltre-væg’, m. F
. indvendig i et
Hus; udenpaa en Vceg til Befiyttelse,
liv-ve(d), m., av *live, dcrkke. jfr. Pa
neling. F
. udenpaa en Stavbygning,
vægved(i), m. Dermed at dcekke, væg
vede(i), ar; klæ(de), bordklæde. Mk.
flake, m., o: i. sammenslaaede gjæte,
Luge over Ladningen paa et Fartpi. 2.
Underlag el. Stokke under en Bygning
paa blpd Grund. Hertil flake-ve(d)e,
«gjæte el. Stokke til Underlag", flake,
ar, o: belcegge med *flaker; flaking, f.
gfærfræ, se Fjcederkrce.
Fjces, flejs, in., blæse(e), f. (blæ’s); sy.
blås og blåsa. Sv. * fles. Se Blis.
Fjlksk, jfr. ords-auke, in. D’er gjort føre(y)
ejn 0., o: forat Folk kan have mere at
tale om, noget at firyde af.
Flab, flab’, m. (3V. flabb), kjæft, IN., tå’t,
n., snad’, m., tryne, snåld, m., tru’t,
m., snu’t, m. (snyt, sy. snut), strut,
m. (jfr. gl. n. stnitr, Top), råt’(o), m.
Gjære råt’, o: skyde Lceberne frem. Jfr.
Snude.
Flacon, se Flakon.
Flad, *fla’t, *slet’(ee), *jamn; (aaben, med
liden Skraaning, omßaad, Fad, Skaal),
*flå ; (flau, forlegen), *tlein, *fla’t. «Verda
fl. i andletet», 0: vise Tegn til Skuf
felse". Se Flau, Forlegen. Fladt (om
Land), *låg-lændt; jfr. låg-lænde, n.,
*flat-lænde. floget f., *flatvoren. Fla»
dere blive, flatne, ar lf. E. en Dal),
flåne, ar. Sv. flatne. Mk. *flatbue, 3:
Beboer af Fladlandet; *k.-bv^6, mots.
fjæl’-b.; *f.-byg, 3: torabet 93^g ; f.
gjord, f., o et Slags tynde, brede Naand
Paa Kar; *f.-gyrd, o: forsynet med saa
bant Baand; *1..hu1, som gaar vandret
(horizont.); *f.-lNkKje, flad el. bred
Kjcede; *f.-lus, Fladlus, pediculus pubis;
*f.-mage, SvMmeblcere i stor Fist;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
