Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fiskeagtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeagtig — Fiskeri. 185
*ro, *Hggje til fiskjes ; (ro med Sn^re
efter Fisk), *lejte etter fisk (jfr. lejtar
stad, m., o : Fisteplads). Mk. *fisken,
o: god(t) at fiste med, iscer om Garn.
(Fisk trcekke med Stang), kippe (-te),
k^lpe (kvlpe), ar, pate(o), ar (dv. på
ting, o), pærre(e). Hertil kippe-tro(d)e,
f., d: Fiskestang at bruge paa S^en.
(Lade giflefnøre tø&e üb), kaste, ar (K.
not, men: sætje garn, line). Mk. *ka
stande, o : beleilig for Kasting; *kastar,
3: @n, som «kaster" med SnM; *ka
sting, o: Fiskeri med Vod (Not) el.
Snpre; Kaste-not, 3: mindre Fistevod,
som kan trcekkes af 4—5 Personer; kaste
våg, 3: Vig, bekvem for Fiskeri med
SSob; også kast. (Skiftevis trcekke og
fire FistesnFre), lule, ar; dratte, ar;
(pilke?). Dy. hiling, f., dråtting, f.
(Udscette Fifieredstaber for Natten), nat
sætje (-te). Mk. nat-sæt(e), 3 : saadllN Ud
scetning om Natten; *nat-garn, *nat-line.
Grnnd med Mcrrker, hvor man ved at
fiffe en vis Fiss, til-ror, m. Sted at
f. med Vod, kast, n.; bekvemt Sted
(med Udsigt) til at f,, fiske-von, f.,
værpe (varpe, vorpe), n., varp, n. Stil
lads ved Siden af vaa Stranden for
at passe paa, om der kommer Fifk,
niare, f., gildre, f., gilje, f.
Fifleagtig, fiskelik? Jfr. -agtig.
Fiskebassin, fiske-dam, -gård (H. D.). Jfr.
bade-gård. Se Bassin.
Fifiebolle af Rogn og Mel, kumpe-rute,
f.; Bolle af Fistelever og Mel, kams,
m. Jfr. klub, m.
Fiskedistrikt, N3ke-lefte, n. I.rn.
Fistedrcet ( bet som fanges Paa en Gang
med et Vod"), fiske-drætte, n., kast, n.
»Dej vilde sælje hejle kastet». %ftf
trukken paa Baand, fiske-hånk(o), m.,
f.-snik, m.
Fifiefangft, fisking, f., fiske-drætte, n.
Fiskegarn, garn, n. Jfr. no’t, n., våd, f.
Mk. garn-fiske. F., ifcer Laxeg., udsat
t Bue, lagn, f. GL n. logn. F.s
©ænfeften, Hoe, m., kljå, m.
Fifkegjceller, ga’n, n., tokn(oo), f. (tåkn,
talkn, o), sylter, f.
Fifkegrund, fiske-lejte, n., skalle, m.,
klak, m. Mk. klakke-kal, o : k.-vætte
(som tænkes at ophålde sig på klak
kerne).
Fifkeguano, fiske-tad, n. (1.M.), f.-rusk.
(1.1N.).
Fifkehjcrl (Rcekle af Stcenger, jcevnsides
liggende, paa et HM Underlag el. Stil
lads), n^Zel’, m.. Mk. *n^Ni’-a^tar, o:
En, som vogter Hjcrllen i Tprringstiden ;
*li.-le^e, Leie af el. Betaling for Brug
af Hjcrl; *b.-bruk, o: Materiale til en
Hjcrl; h.-fisk, o: Fisk, tirret paa H.;
h.-stø(d)e, n., o: Sted at fatte H. paa;
h.-ve(d) — h.-bruk.
Fifkehov (-Kube el. –Øk), håv, m. Sy. håf.
Gl. n. kall.
Fiskehud, rå(d), n. (ro, re). Bughinde i
Fisk, rågge(o), f., råv(o), n.
Fistekrog, ångel, m. (ongul), krok, m.,
fiske-k. F
. med kunstig Mlldding, pilk,
in., rvkk^ar, m. vv. pilke(ar), 3: fiske
med Pilk.
felag, gå’t(o), n., gåt’, m.
Fisteline, line, f.; ( et Slags til Brug i
Indfterne"), stse^le, f. (stikle): (til Brug
i Elvene), rejv, m. F
., lang, lang-rejv,
m. Sv. långref. (I Elvene). F
. med
mange Kroge el. Angler, bakke, f. D.
* bakke. Mk. line-bruk, 3: Fiskeri med
Lins; 1.-Hudl, n. (-duvl), BMe Paa en
udsat Sine; 1.-fisk, m.; 1.-grind, 3:
Ramme at opvinde Siner paa ; *1.-lækkje,
f., 3: Sinefætning af flere sambundne
L. — -lænkje, f., -lænk; *1.-ste(d)e, n.,
o: Grund at scette L. paa; 1.-lNNi’, f.,
3 : Rulle at drage L. ind i Baaden med ;
1.-sæt’, 3: Udscetning af L.
Fiskemelke (Sced i store Fiske, ær i Torst),
isel, m., iselje, f. Mk. isel-fisk, motsat
rogn-f.
Fiskeplads, fiske-vo’n, f. (eg. Udsigt til
Fiskeri), -lejte, n., -stad, m.; me’d(i), f.;
(hvor man kaster Vod), varp, n.; (Strand
sted, Fisteleie, hvor Folk samles for at
drive Fiskeri), fiske-vær, n., ror-vser, n.,
vær; (langt ude), ut-vær. j. Lic.
Fisker, fiskar, m. F., uheldig, fom intet
har fanct, gi’p, m., lun’, m., stejkjar,
m., vas’-fis, m., munk, m. Fiskere,
famlede t Fisketiden, ro(r)s-folk, n. Mk.
*fiskar-bå’t; f.-du(6), f., 3: Fiflerhhtte;
f.-lag, 3: Fiflerselflab; *f.-lægje, n.,
o: Opholdssted for Fiskere. Fiskararrie,
3: Stjernebilledet Orion.
Fiskerbaad med tre Storetar, kjæmpe
færing, m.; jfr. tri-røding, in., tri-røring,
m., seks-æring, in.
Fiskerbod, ror-bu(d), f.
tffetebffafcer/ fiske-grej(d)e, f., -bejne, IN.,
-bunad, m., -stel’, n., -børnad(y), m.,
-vælde, n., -vel(ee), f. (-veier, veier) ;
gl. n. fiskivél. Også vejdn, f. (vejgn),
børnskap(y), m. F., fceftet til 23øte i
Bandstaden, oter, m. ( anseet som nyt
og fremmed").
Fifkeri, fiske, n., fiskje, n. (f.), f.-fangsr,
ror, m. («være i roren», 0 : übe Ved F.),
roing, f., ro-arbeid, n. F., ufcedvanl.
hurtigt, sturte-ffskje, n. F. med Garn,
gam-bruk, -fiske : med Drivgarn, drev(i),
n. F., forn begynder godi, men snart
opherer, nase-fiske. Beir til F., ror-ve’r,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
