Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Faldefærdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faldefærdig — Familie. 171
Dv. fanast, bli til ©tøt) el. Fnug.
F
. itjccttttt el. forstl., *misfalle. F
. fta
(opgive Forscet), vikle, ar. F
. (En) in*»,
svive (svejv); «dæ s. meg, at —«; (f.
pludselig inb), *stinge : «dæ ståk’ meg;
hug-skjote (Lm.) : «det hugskaut meg»;
«kome i hugen» ; «det glæt’ meg i minne»,
mots.: «det glæt’ or minne, o : gaat i
Glemme. F
. ind ien ©omtale, *take
fram i. Falde ned med Brag, ramle.
Også H. D. Sv. ramla. F
. om, duse
(-te); jfr. Omkuld. F
. over til Siden
med hele Lcengden, rise »ver(y), lide 0.
F. af, minke, ar; ta’ av, falle (motet).
F. sig (passe sig, føie fig), *falle. Lade
f,, a»jgje (-gde). Falden (overvunden),
råken(o). Eg. røgen(o), av *rjuka. ©øttt
let falder, *dætten. Jfr. *rullen. Fal
dende, *fallande. »I fallande sje«, 2:
mens ©. falder. F
. ©Ijge, se Falde
syge.
Faldefcerdig, *fal’-før, *forfallen; på fal
lande fot, 0: i f. Tilstand. Sv. * fall
faren .
Falden : ofte forekommende F., dutting, f.
Faldefyge, fal’-sot, f., nedfal’-sot’, f. (gl.
n. ne(3rfall-sott); fang, n.
galbgittet, se Gitter.
Faldreb, fal’-rejp, n.
Faldfot, se Faldesyge.
Fallent, opbudsman, o : som g^r opbud
(J. L.), opdvder (J. L.). Opbudsmand
brukes i Danske Lov V. 14, 42 om kom
missæren el. bestyreren av et opdudLda.
Lugleten, i (Lm.) om kallit pers. Mk.
Være fant, 0 : være uvederhæftig. Jfr.
Prakker; Insolvent.
Fallere, g®re opbud, ovcrgive el. opgive
sit bo, stanse, lukke, «indstille sine Be
talinger*, el. forretningen. Jfr. bli
sprængt ; det gik ut med ham. Jfr. Ind
stille. Falleret (bankerot), *ou-SpIXNZd,
dusleten(i). Lm.
gatttéfemettt, se Fallit.
Fallit, opdud; dullet, i (Lm.), stans(n)ing,
stans, n. Jfr. Bankerot, Standsning.
Fallitbo, opbuds-bo(u) ; utilstrækkeligt bo.
gollttcrllærtttg, opbud, opgivelse av bo;
stans, stans(n)ing; armods-»erklæring*
(Almuevennen) .
Falme (Visne), falme(ar), falkast; (oftere)
falne, ar (gl. n. folna, blegne), o *fåst,
fåne(ar), visne(ar), blejkne(ar); gråne, ar
(om venskap el. moro: »det grånar med
dejm«, o : venzkapet taper sig), Falmet
(affarvet), *av-likka’ (d: avlitka’, li’t, le’t).
Fals, fals, n. (gl. n. fals), fante-læte, n.,
fante-lag, n., *farke-lag, *f.-færd. «Svik
og fals slær sin herre på hals*.
Fals (fora noget kan hvile i), lag: rev
(i)lag, Kale.(o)la3, IZek’(e), m. Jfr. Faste-
punkt. F., indstaaren, graup, f., grøjpe,
l>i grø mgi k., ro P’ f.; (bredere i
Bunden end i lanterne), Daning, f.
(av *gane, inbfEjære en *ganing). F
.
i Bunden af Stavkar, låg’(o), f.
Gl. n. logg, sy. lagg, d. Lugge. I Sam
mensætning lagge-, t. e. lagge-band.
Dorfals, sat’, f. Huggejern at nd
ffjærc F
. med, *tværslag, n., slag-jarn,
n., grejpe-jarn.
Falfe, grøjpe (-te), gåtte, ar, flæte(e), ar.
Gl. n. greypa.
Flllshflvl, flæ’t-høvel (e-y), m.
Falsk, *falsk, *slejsk (dv. slejske, jfr. Hykle),
utru (jfr. Uredelig), sve’kful(i), svekal(i’),
sveksam(i), svekot(i’), o : svigagtig ; *rang.
F
. Perf., fant, m., fark, m. F
. be
findes, floa feil,. lågre(o), ar, *ljuge,
fugast. «Ejt mærke, som inkje lyg*.
»Det lygst ikkje«.
Falske, se Falasie.
Falskeligen, *falslege.
galfHjeb, se Fals. stnlæg til F., Jfr
*farke-lag, lante-lag, fante-tat’, m., o:
Skalkenatur", «ondt Anlceg".
Falsum, falsk. S3egaaf gjøte sig skyldig
i F., (for)-falske (en skrift), skrive en
annens hånd efter, skrive falsk under
skrift. Jfr. Bedrag; Underslceb.
Falcene, nat-sommerfugl (Meyer), nat-fugl.
I^lold. Eg. Iv3-mv3. Meyer.
gama, se Rygte.
Famenr. (-0§), navnkundig, *navn-gjeten,
vidspurt, *vidgjeten; utropt (^lold.), ut
skreken. Også: berygtet, 0: med ondt
(låkt) ord pa sig, *ilgjeten; ære
l«s (?). F
. el. berygtet Perf., *bygde
skam, f., *gard-skam.
Familiaritet, godt kænskap, venskap. Se
Fortrolighed.
Familie, varna(d) (o : PaarMende, Slcegt
ninger" og ifcer BMn"), m. (gl. n.
varnaéir, sy. vårdnad, d. Vorned), ly(d)
(lyr), m. (gl. n. ly<sr, Almue). «Han
var 3nild både i lag og lyd, o: ude Og
hjemme. «Liten lvd vil også leve».
«Han vZek3, lyden. Også 1e(d)(i), n., *hus.
«Han hæv ejt stort h.« ; «husens folk» ;
hus-ly(d), heske(y), n. (gl. n. hyski); bu
-led(i), n., o: Husfolk, k^n (kyn), n.,
lægde, n. (jfr. Kuld), set (ægt), f., røte,
n. («ejt godt r.«), folk, 0: Husfolk:
«Næs-, Dals-folket« ; av godt folk, av
hæderlige, gode folk. Han er kommen
av godt f., 2: hcrderl. Familie; være
hjå folk, kome til folk. Af god F.,
Zet-god (F. Larf.), av god byrd, 3. av
byrd. Molb. Som har tibett F., få
-leda(i), mots. *manglida\ Gl. n. fålida.
Sidde med F., med liU3t3and, kone og
barn. Har F., har husstand. IF
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
