Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Essai ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Essai Etui
162
adel og utmærkede pers. av borgerlig
stand).
Essai (lat. exagium, jfr. examen), avhand
ling, prøve-avh. (prøvestykke), opsæt?
Esse, avl, m. (H. L.), smie-gru(v)e, -avl;
hær(d). Molb.
Esscntialia, hovedsaken, ,*det væsentlige».
(££feitttel, «væsentlig», hovedsakelig, uund
værlig, nødvendig, kærne-.
Essen(t)s, and (»gejst«, «/)l>itus"), kraft,
k.-dråper ; fin olje.
Eftllfet<te), se Stafet.
©ftafabet, se Palissadering.
EstllMpe, kobber-avtryk.
Estimabel, Estime osv., se Mst.
Eftrade, pal’, m., lijal’ (sv. hjålle, d. *,
H.D.)? jfr. *hjæl’, m.; høj-gulv, op-g. ?
Jfr. Forhpining.
Et: i Et voek, *med ejn gång(o), *i
ejningom, alt iet (B. B.). Paa Et «d,
jfr. like (nZen6t, nøgd, bli osv.: »eg er
like sæl, om du —». »Dæ’ gjek føre
det same). Baade det ene og det andet,
likt og ulikt. Et sige, et andet mene,
sigte i aust, skjote i vest.
Etablere, grunne, grunlægge, fot-fæste?
stifte, vedtake, fastsætte, opstille (en
regel), forsørge, *bu, *rejde (utstyre).
Jfr. Anlcegge, Oprette. E. sig, bosætte
(*busætje) sig, sætte sig ned, sætte bo,
»åpne« en handel, et værksted, grunne
et handelshus, tilskipe utsælnad (Lin.).
E. ett ande», *busætje? drift-sætte. H.
P
. S. Jfr. land-, pant-, favnsætte. E.
Noget, slå fast, gøre gjeldende. E«, som
nylig har etabl. sig, *n7d»iinL, m.,
*bu-rejsing, in.
Etablissement, et (her el. der), nedsættelse
(bedre æn nedlatelse, t. -tøieberlafjung,
jfr. Koloni), do3^ttel3e (Meyer), *dusZet
ning, ny-bygge ; fastsættelse, inførelse ;
forsørgelse ; «utstyre (*buna*, *rejding) ;
(Syssel, Virksomhed), værk, stel’; (Kjob
manbg, f. E. VoUmans i Krist.), ut
salg) Gfr. Vasar). Jfr. Anstalt, Ind
retning, Stiftelse.
Etage (Hus-), høgd, f., højde, hus-h. (to
højdes hus, Dagbl., n.); loft Mold.).
Ordet (Loft) er i denne Bemcerkelse
forcelbet, men dog bet eneste brugbare
egentl. danske Udtryk for Tingen". Hæv
det også av H. D. Hette før loft:
Noahs ark hadde tre loft. I Danmark
kalles lfte E. for stuen, 2den @. ær første
sal, 3die E. anden sal. Audt» E., sals
høgda, (før) høj(e)-loft, 0: hvad Vi NU
kalde ©alen" Mold., H. D.). Bund»
ftaden ien E<, *golv, tele(i ), n. Mk.
*ejn-høg, *tvi-h., *ejnbotnes, *tvi-b. osv.,
2: en-, to-etages osv.; lkz^lave^), 1.,
o; enetages Stuebygning.
Etagemcrssig, pal’ over pal? p. på p.;
trinvis, trappevis? *flo-sæt? *flolagd?
( lagvis nedlagt, f. E. om gift i
Tander").
Etalon, »normal«-mål, mønster-m. (som
andre mål «justeres», "°l<lvnast [rettes,
måles, eg. krones, o: stemples] efter).
Etay^p)e, *Icvile-sta6, kvile, n., rast, f.?
(som vel eg. tyder kvile).
Gtllp(p)evei, 128t6a35-v^ (H. P
. S.), til
beste for hæravdelinger ; KZerve^. Meyer.
Elat, stand, tilstand, stilling; tjeneste, o:
tjenere (H. P. S. ; således: skog-, hof-,
stal-t.); væpning (så i Land- og S^etat).
Civil-E., den borgerlige styrelse. Felt-
E., hærliste, »krigs«-fot (hær-fot?), Hof»
E., hof-æmbedsmænnene (og -kvinnerne),
hof-tjenerne ; hoffets underli2l6n.; regn
skap over hoffets utgifter. Militcer-E.,
hær- et. flåte-manskapet, hær- el. flåte
tjenesten (o : — tjen3t^sren6e i hæren,
flåten). Land-Etllten, hæren, land(s)
værnet (hær, hærforråd og festninger).
Herfra har man skilt landeværn, o : bak-
hånds- (o: ReserVe"-) el. uttjent man
skap. S?-E«, flåten, B^-vZernet (flåten
og dens manskap).
(Stettbtt, utstrækning, vidde, omfang; stør
relse.
Etik, sædelære, pligtlære.
Etisk, sædelig. E. Fag (humanististe Fag,
modsat Realfag), historiske (lære-) æmner.
Jfr. Humaniora, Humanist.
Etikette, 1. hofsæd(e), -sædvane (Lin.), -skik’
(3V. hofskick), hof-tvang, stormans-skik?
*høgfærd(s)-bragd, f.? (*høgfærd —
SPragt; bragd = Fcerd, Skik, VEsen,
iscer Miner, Gebcrrder"), 3lcik og brak,
høflighet; (i Dmgang3lt»et), folkeskik.
H. P. S.: hof-former, selskaps-f. 2. Vare
mærke (Dagbl.), mærke-seddel, følge-,
navne-, nummer-, pris-seddel, ut.s.? (jfr.
ut’3lcrift, utenpz-3.); påskrift, innai^Z
-Be<l6el, drul<s’3. H. P
. S.
Etikettere (en Flåste), gi el. sætte påskrift ;
mærke ?
Etmaal, 24 timer (J. L.). Også i * finnes
ætmål, o: 24 timer; jfr. døger, n., *døgn
(*dygn). Gl. n. dægr var 12 timer.
Mk. *samdøger, *jamdøger = 24 timer.
Etnark, underkonge, stathålder, lands-
høvding.
Etnograf, folke-skildrer. Dert. folke
skildring og -skildrende. Mk. og folke
kænner, som dog nærmest er — ©tnolog.
Etnograsifi (Hist.), folk for folk (mots.
synkronistist, som hålder sig til tidsfølgen),
folke-, folke-skildrende.
Etui, Md-X3ke el. salde-skrin. H. P
. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
