Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dristighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dli3tiFll6ll — DrOBB6i. 135
*bal(d)(gl. n. ballr, st. bål, bold), møket
føre seg (gl. n. mikill fyrir sér); til-løjpen
(jfr. Fremfusende), *slumpen ; (vovelig, f.
E. fjtring), speeleg; vågal, vågeleg;
(som loegger store Planer), *stormodig,
stor-radi^ (gl. n. storrådr); (ncergllllende,
om Dyr, iscer Rovd.), *skjø(d) (gl. n.
zkoesr, o: skadelig: bestcegtet med
Skade"). «Hughejlt våga(t) er halvt
.vunnet«. 25. til at tale, *rain, skarp,
*ord-ram, fremtalende (H. D.). Jfr.
*fram-talande, o : aabenhjertig, som siger
sin Mening ligefrem. /kr. Fritalende.
D. til at trcede frem, *framgjængd.
Han traadte noksaa b. frem, han for
smådde seg ikkje, Meget d., *il’-har(d).
Uforffammet d., *skam-djærv. D. blive,
l>rifte fig, djærvast, djervast (dyrv.);
djærves el. Hserve sig. H. D,. St.
djerfvas. Jfr. Vove. D. (rask) Perf.,
I^se, f.; (hensynsløs), uskjøjte, f. (jfr.
SWdeslMhed). Jfr. Vovehals. Driftige
£)rb, *stup-ord. 25. Paaftand, *dryg —.
Det var altfor d., det var ikkje vågande.
Driftighed, mot, n. (mod), vågsomhet,
*manskap, m., *hejl-hug, in., *hærdig
skap, tar(o), n. Det var ikkje så meket(y)
tår i hånom.
Drivbcenk, også hos os, bedre æn Misti
ænt" (efter t. 3Jiift6eet). " "
Drive (v. n.), 1. (fiyde med Vind, StrM,
f^tge med Strømmen), *drive, ræke(e),
rænne(e) ; ’"ake, skride. Båten ra’k av.
Ræke til havs. Mk. ræke-stok’, -kjæp,
o: Stok, som driver. Drivende (om
kring-d.) Ting ( Stumver, som drive paa
Våndet el. kastes ov paa Strandbredden"),
ra’k, n., ræ’k(e), n.’ Jfr. *tang-rak.
Drivende Sne, *drev(i)-sne, -mj-øl. D.
Stflv el. Sand, f. E. paa Vei, gauv,
IN., gåv(o), n., jord-fåk(o). Dy. gåv
sky. Noget, fom driver, drev, n. (sn®-,
rænne-, sjd-drev). Drive af for Vinden
(om Fartsi), reM)e av. Gl. n. reisa,
o: omtumles. 2. 25. omkring, *ralle,
rseke(e), *slænge; (ikke bestille noget),
drive, ræke, slænge; (slentre), rangle.
H. L. Jfr. Ledig. Drivende (omstrei
fende), rækande(e). (Flhde, glide), *sige.
»Timbret siger i elvi«. Døl. 3. D. (som
Vand ned ad Klceder), *sige, rænne,
*drype, *dråple(o). Drivende vaad,
dyende våt, *dy-våt. D. (v. a., scette i
Bevcegelse, holde tit Arbeide), *anne,
ånne(o), *arne (op, på), amse (dv.
*amster, m.), mase (på), ar; (Arbeide,
Husholdning), skjepe (ski-). Dy. skje
ping. 25. Gaard, *drive gar(d). D. paa
(flynde paa), *kile på; (bcere flittig),
flyte på (-te), f. seg. Jfr. Paafiynde.
D. ivrig paa (ff^nbe baa), trejte, *kj«jre
(-de). D. for ftcerft, *fordrive, *for
selte, tjone (ar). Dy. tjon, n. Jfr. Be
svcrre, Plage, Overanstrengelse. D. det
for Vidt, gjære for møket utav det.
Som kan drives, drivande. Dreven
for fæitge (forstidt), ut-ræken(e). D.
(inbbribe), kile, ræke (e, - rak • ræke’).
Noget, fom bliver d. ind, Stopning af
plukket XortQtXttt, drev, n. D. med
Hund, stride <-de). Jfr. GjF og Jage.
D. tttfiage (jage bort), gjegne (-de),
*gjænke, "°dX^e (-de), mote (-te), vende
(-e), f. e. kreatur: »v. kyra«. D. bort
med Trufel, tiltre, *husse. Jfr. lag<.
Drive, s. (Snedrive), *kan’(o), f., skavl, m.
Driven, s., drev(i), n. (dræv), drivsle, f.
(o : Flpdning); lXii(e), n. Kome på r.
(o : i Drift).
Driveredskab, drivar; *drev-jarn.
Drivning, driving, f.; (Flaadning), drivsle,
f.; (bet at drive, flyde), ræking)e), f., dri
ving, f.; OPaafffynbelfe), kjejr, m. D.
(Drift), ræke(e), m.: liggje på ræke;
kome på r. Tilberede ved et Slags D.,
ræke(e): r. korn, o : rense K. Ved at ,,kaste".
Ræke et lag: o: ;/ffiae Halmen fra det
tærffebe K."
Drivsp, ftcerk, tu^.rz’^»), n., SM-1., s)ø
drev(i’), n. Jfr. tur-ryke (-rauk), o : drive
i Luften over Vandstaden; om S^vand".
Drivtymmer, -Ved, ræ’k-ved(e), IN., *ra’k
ved, ra’k- (raka-) var, m. Jfr. Vrag.
Drivvaad (for drybvaad, Molb., drivende
Vlllld), *dy-våt, *dyende våt.
Drivvcerk (Bolter og Hjul i Mastine), drev,
n. Se Mafline.
Drog, se Dpgenikt.
Drogue(r), Droguerie(r), apoteker-varer,
(rå) læke-midler (-dommer, -råd?) (rå
varer, ra-seninei), helse-varer? kryderier
(kryddor, l. fl.), krydding, f. ; farge-æmner,
-varer ; fræ-slag.
Drog(«)erihandel, råvare-handel (H. D.),
urte-handel? (urt og handel finnes i *).
Molb. har urte-handel, «Handel Med
Urter, iscer Lcrgeurter". Urtehandler er
ikke — ttrtefrcetnmer.
Drog(u)ift, Krvderi-liandier, lirvddinZ-n.? (rå
vare-, råæmne-h.), helsevare-h.; (ikke urte
kræmmer, som mest har spiselige ting).
Dromedar, eg. leper; ejn-krylot kamel (?),
baktriansk kamel.
Dronning, *dronning (drotning, oo), konge
frue. Lm.
Drosera, se Soldug.
Droske, -fche, le^(^)e- el. halde-vogn (som
håldes på gater el. torv).
Drossel, *trost ( ftndenfjelds"), trast. Bv.
trast. Sangdrosfel (Turdus musicus),
*mål-trost (-trast), nat-vake, f. Jfr. Ring
drossel, Solsort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
