Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Digami ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Digami — Dilettant.
fortynde), tynning, f., M^kBle, f., møj
king, f. Jfr. Vid(t)lMghed, Fortyndelse.
Digami, (det) andre gifte, randet Ægte
skab«, opgifte (?, d. e. at en blir opgift),
omgifte (?, at en blir gift om igen). Jfr.
Bigami, gift med to på en gang (tvigifte).
Dige, 1. (Jord-, Sten-), val’, gærde ; (imod
Vand), *dam, *dæmming, dæmning, f.
2. (Grpft, Vandgrav), dike, n., vejte,
f., vregte, f.; 3l2ekt(e), f.
Digel, dejgle, f., digle, m.
Digerere, møjkje (-te), spæde (-de), tynne
f-te) ; (forbjzfie), smælte, e (-e), mælte, e
(-e); omdele; ordne. Jfr. Fortynde;
Oplpse.
Digeftll, utlæggelser (eg. ordninger, så hvert
æmne har sin plas i rækken av bøker,
kapitler, paragrafer) ; lærebygning. Jfr.
System.
DigeftioN, mælting(e), f., smælting(e), f.
Jfr. Fordpielse, OplMnng, Gjcrring.
Digitalis, ræve-bjølle(e), f., *bjølle-blom,
finger-gul’, n. Se Fingerb^lle.
Dignitar(ius), -toer, stor-man (H. D.),
æres-m. ? høj æmbedsman, værdighets
dZerer el. -fører (H. P. S.), stor? (en av
rikets store).
Dignitet, vZerdigliet, ZereB-2emded. Meyer.
Digression (Ndflugt), Utvikene (N. M. Pet.),
utskejelse (N. M. Pet.), «avstikker», kvar
ve(o), f., 2v-steg(i), n. Også: mellem
spil. Avvikelse for Sebiation kan bedre
hete misvisning. Efter H. D.
Digt, 1. kvæde, n.; (lidet), kv^dling (Gl.
Gr.) ; D. til Minde om en Dstd, minne
rune. 2. (Fabel, Vaas), jugl, n., o:
Snak, tøv, n., va’s, n. Jfr. %aa%.
Digte, *dikte, gøre vers. Gl. n. dikta.
Også lægge : «skalden lægger et kvad*.
H. D. «Denne Vise er ikke lagt om
Fugle«. Dy. dikt, n., diktar, diktar
gåve, f., diktarskap, m., diktning. 2.
(opbigte), sætje op, finne på, *dikte, op
digte. Digtet Historie el. Fortoelling
(uden bestemt Tid el. Sted), hejmløjse, f.
Digte (af t. dicht, 3: t<et), tette(e’), ar,
tNtte, d^tte, v (av dat, o, f. e. måse
dat, o-o), tseppe, e (-te).
Digten (og Tragten), tanker («alle hans t.«),
grunning og spiking? (0: Grunden og
PMsen, efter *grunne, *spike) ; higen,
bedre : higende (H. D.). I * finnes hike
(ar), o: tragte efter"; s»k^e(ar), tragte
efter noget". Mk. og attrå, trå, f., trå
dom, m. Jfr. Pensen, Tragten.
Digter, skald, digter, *diktar.
Digtergage, brage-løn (bragar-laun, n. pl.,
eg. løn lor et enkelt fremsagt kvæde).
Mk. og skalde-løn el. årpenger.
Digtertalent, diktar-gåve, f.
Digtning, skaldskap, diktarskap, m.
Dii minornm, majornm, gentium, under-,
over-guder. H. D.
Dikacitet, snaksomhet, skravl, n., tøv, n.,
va’s, n. (p : »ordgyderi«); *slæng>ord,
*fant-ord, *spitord, *skam-ord (mk. spe
kråke, f. = Spottefugl); håd, n., hæding, f.
Dikepfalist, tvi-hodet.
Dikordist, to-strænget.
Dikotomi, tvi-deling; gaffel-d., tvi-skifte?
grejning, f.? Sy. tveskifte.
Dikotomift («tomat), tvi-ledet, tvidelt;
gaffel-delt (-dannet); Kalv-3vnlig (om
månen).
DitotyledsN, to-frøbladet.
Dikta G,©t>rOfl"), steder (av skrift). viet»
biblica, bibelsteder, hovedsteder. Meyer.
D. probantia, bevis-steder.
Diltamen, tilsagn (R. Keyser), fore-sagn
el. -sigelse? Jfr. Diktere.
Diktat, tilsagn, foresigelse. Rette D., rette
det skrevne, det efterskrevne.
Diktator, nød-høvding ; riks-forstander, riks
herre.
Diktatorisk, myndig, selv-m.; bydende; riks
herre-, riksherrelig ? riksstyrende.
Diktatur, nød-høvdingskap (-dingdømme) .
Diktere, tilsige, foresige (Molb.), sige for,
*inne (-te; gl. n. inna, fremfare); til
kænne (f. e. diktere ©traf), idømme.
«Han intc føre(y) dej, kva dej skulde
skrive«.
Diktering, foresigelse, føre-sægn, f. Jfr.
*føre-sagd, o: dikteret.
Ditterium, *fant-ord, *spitord, *slængord.
Jfr. Stiklerier.
Dittion (Fremstilling i Ord), ord-sætning,
f., ordlag (Landstad; sy. ordalag), ord
dæme, n. (o: Udtryksmllllde, en vis
Maner i Talen"); målføring? språk
føring (H. D.), skrivemåte, fræmstilling,
stil (1.M.). Jfr. Stil (f. E. poetist).
Diktioncer, ordbok.
3>ilatiøtt, op-, ut-sættelse, henstand, frist, m.
Jfr. gl. n. frest, n.
Dilemna, klemme, f. (sy. klamma), tve
føre (Fædrel., H. D., Fr. H.), knipe, f.,
vanråd (H. D.), valg-stilling (Meyer),
val(g)-klemme el. knipe (H. P
. S.) ; vande,
m., zkar-laup (o, Lm.). Jfr. skårfæste,
o-e (o: stilling, så en hverken kan kom
me fræm el. tilbake). Jfr. Forlegenhed.
Dilettant (modsat Mand af Faget), IZeK
man, nalv-IZerd, -dannet, -voksen (dilledl.),
-dvgtig; (i Forhold til Kunsten), lvBt-
Kavende, - Kun3t-elsker, -vnder, -KZenner,
-ven (nv^d en dog kan vZere også uten
Belv at ut«ve kunsten), fri-nand3- el. fri
-Btunds-kun3tner?, frimester (Lirkedal), fri
kunstner, nalv-k.? fur »t uttrvkke,
at lier ikke meneL en kunstner av vrk^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
