Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Derogation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Derogatiou — Desorientere.
Derogation, lunder, forfang, skade ; «mintes
g^relse? (av en lov, en vedtagelse). Af
ffaffelfe, Ophcrvelse er tyske ord. Jfr.
tilintetgørelse.
Derogere, gøre skade, g. *forfang; lægge
ned, sætte ut av kraft. Jfr. *gøre om
intet.
Dersom, *dersom, *der ( synes at føre til
gl. n. ]?egar«), så (so) framt; *erså
(*esso, *esse, *es, *res) for: er det så,
at. «Der du inkje lyder, fær du skrub«.
Dertil (til det Brug). *til- des.
Desllfiettion, elsket, utykkje, n.,
utokke, m. Jfr. Ugunst.
2>C§ogtCoticl, motbydelig, lej, *ufjælg,
uhyggelig.
Desamortisation, ikke-avl»3ning (H. P. S.,
som for Slmortif. foreslår avløsning).
2)e§as>pro&(ltioW, misbilligelse, forkastelse,
avvisning.
Desarmere, av-væpne, gøre værgeløs.
Desarmering, avvæpning.
Desarrangere, få el. føre i ulag, *skjeple.
Desaster, ukel6, vannelv, ulykke, uheldig
stjærne.
Desavantage, me’n, *forfang, skade, ta’p.
Jfr. Fortrcrd.
Desavantagere, påføre tap, skade; mejne
(ar).
ScéottantOgeUE, hinderlig, skadelig, *mejn.
2)C§ai)C«f nægtelse, fornægt., underkæn
nelse, fragåelse, fralæggelse (o : at fragå,
fralægge sig, hvad av en annen er sagt
el. vedtat på ens vegne el. på ens hånd).
Jfr. Dementi.
Desllvonere, gå fra, fralægge sig, ikke
vedkænne sig, underkænne, ikke vedgå?
ikke gå in på, ikke godkænne, fornægte
(nogen), *mis»billige«, mislike, genkalle,
gøre ugyldig, g. om intet. D— af
Folket, folke-dømt. H. D.
Descenbent, avkom, efterkommer, livs
arving, ætling, setinan (gl. n. ætmadr).
I * ætting (som dog siges om »Slægt
ninA», som er forut for el. jævnsides med
vedkommende); (om flere), avkom(e), f.,
avkjøme, n. I ætman ligger dog ikke
noget, som henviser til fortiden. Bedre
kanske ætfa(de)r, -mo(de)r, ætfædre, æt
foi2el6re (for begge Ic«n). Jfr. Aner og
Sttfcenbenter.
Descenden(t)s (2lfftammtrtg), ætføring; «t.
efterkoininere.
Descendere fra, være ætling av, ha’ til æt
far (-mor).
Descension, nedstigning, daling.
Descensus ad in/eros, he’l-færd. H. D.
Desekvipere. avtakle, oplægge (skip).
Desemballllge, utpakning.
Desert, se Dessert.
Desertere, rem(m)e (-de), løpe bort (av),
smette b., s. unda(n), undvike. jfr.
Flytte.
Desertion, se Desertere, Dersertio mali
ciosa, rømning fra ægtefælle (fantegå fra
mannen el. hustruen).
Desertør, rømnings-man, rømling, røming,
m. ; overløper.
Deservere, ta av bordet, dække av. Molb.
Desforuden, *omfram, *atpå.
Deshllbille. nat-tøj, morgon-buna’ . En
deshabillé, i morgen-klædsel, i arbejds-,
hverdags-k. el. klæder.
Desiderabel, ønskelig, attrk-vZer^i^.
Desiderium, ønske, længsel. Pium deside
rium, «fromt* (t. from) ønske; bedre:
velment [men uopnåeligt] ønske.
DesigNlltion, opskrift, liste, opgift, opreg
ning, optælling.
Designere, peke ut el. på, utse (til noget,
til et æmbed, en værdighet, se ut). D—
utset, utpekt. Æmbedet osv. er da ætlet
vedkommende, tiltænkt ham el. henne.
Desinfektion (eg. Afsmittelse, modsat Be
smittelse), renselse (fra smitte-æmne),
rejnsking, f. D.s-Apparllt (forn til Seng
kloeder), renselses-greje (tungt ord), rejn
skings-greje; rengørings-greje ?
2>eétttfeftør (3 : Desinfektions-Mastine),
rengørings-greje (-gagn? -værk?).
Desinsicere, rense (for smitte-æmne) ;
smitte-løse el. -rense (H. P. S.), rengere
(for smitte som for smuds el. utøj).
$eéittteteåfere, halde skadesløs, forskylde
(en noget for noget), gengælde, veder
lægge. D—t, uvildig ( upartist"),’uegen>
nyttig.
Destribere, skildre, tegne, male.
Defkription, skildring m. fl.
Deskriptiv, skildrende m.il. Se Destribere.
Deslige, *di-lik. Oftest dilikt. Gl. n.
J>vi lfkr. Meir dilikt. Slikt og dilikt.
Sy. dylik.
Desmer (t. Desman, n. t. Desen, sy. des
man), moskus (av dyret og veksten). Sy.
mysk (av dyret), myska (av væksten) ;
i * møsk, v, f. Jfr. Asperula odorata.
2)CåøbHgColtCC, ulydighet, genstridighet.
Desobligeant, uvenlig, ugodslig; trå,
vrangvillig.
Desobligere, fare uvenlig med, være tvær
(el. sur) mot.
Desorganisation, nedrivelse, ncdbrytelse;
rå’t, n., råtning, f. (o) (F-orraadnelse);
ødelæggelse. Jfr. OplMning.
Desorganisere, *skjeple, føre i ulag, »de
lægge, sprænge. Jfr. Oplpse.
Desorientere, æt^-ville? (efter *ætvil; æt’,
f. = Verdenshjørne); vil’-føre (H. P
. 3.),
villede, narre, mislede. H. D., Molb.
Dv. misledning. Sv. misleda. 2)—t,
*æt-vil, *-galen. Jfr. *dag- el. *døger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
