Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Boulevard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Louloval-6 Brav.
Boulevard, bol’-værk, fæstnings-vål ; vål
gate, -gang. H. P
. S.
Søtttttlj, utførsels-, infersels-, tilvirknings
godtgjerelse (el. »-præmie«).
Bøuqitet, blomster-busk, b.-krans; krydret
lugt (kryderlugt) av vin ; urte-kost (Molb.),
blomster-k. H. D.
Bourgeoisi, borgerstand, borgerskap ; stads
(by-) borgerskapet ; middelklassen (mel
lem-k. ?); borgerklassen. H. P
. S.
SBøute, slage(ar), *krysse, baute. Gl. n.
bauta, o: staa. Mk. baut, m., bau
ting, f.
SSøtttetUe, glas-flaske, flaske, buttel, butel, m.
SSøtttJq»e(Sutil; eg. a-potheka), bod, kram
bod; (sto,), vare-hal. H. P
. S., H. D.
Nov, *bog (00, fl. beger), eg. bajning,
bryst-b. Mk. *bog-bejn, b.-led(i’), m.;
bog-rå, o: 33obblab; b.-ring, m., o:
Haarhvirvelen, Kverven, bag ved Voven ;
b.-tre, o: forreste Del af en §eftefcete;
boge, o: lcrgge til Voven (på fartej).
Bø»fprJ)b (SBugfpr^b, SBobf^r^b, Baugspryd,
Boug-s.; n. s. Noogspret; eg. holl. boeg
spriet), *bogspryt, utlæggjar, m., utligger,
Molb. Mk. bog-line (paa fartej).
S3oune (af boton el. boun, o : fyldig, Molb.),
svulme, være (blive) spænt.
Boxe, se 93ar.ee.
SBojer, næve-fægter, bakser. Molb.
Skacdetter, arm-bånd.
Brad, stek.
Brad iDpd), *brå (0: hastig påkommende).
Dertil brå-daude, m.
SrobbW, *br|-dyp (-djup).
Bradeblenk, *brå-bænk (at tjerebræde på).
Vrag, bra’k, n., tråsing(o’), ståk, n., knak,
n., knaking. f., dur, m., tur, m. B. of
noget, som styrter ned, ron(u’), n. (ron).
Stage, brake(ar), smalnar), dure, traske
(u, - ar), tråse(o), *ståke, *styre, *stime,
rynje, trysje (y, - truste). Jfr. Knitre.
8., som naar noget styrter ned, rone,
ar (u’). B. $ØV, *bryte (brjote), bråte
(li’n) (0). Jfr. Stage. Stjoette.
Bragenf tresjing, f. (y), tro’s(y), m.
Brat, 1. (t. brach, o: upføiet, hvilende;
udyrtet), hvilende, hvile- (om jord), *i
kvile (sv. : i trade), *atter-lagd, *igen-l.
(åker). Trode, n., er i * Hvilemark,
Ager, som udlcrgges til Grcesvcext. 2.
Brak (t. SBradie), hvile-jord, hvile (om
jord, som ligger over uten at tilsås).
Det at være igenlagt; hvile-dyrkning ?
(pl»j(n)ing og rensking av en åker, mens
den ligger over el. i hvile). Bratt Band,
halv-færskt v.
Bratte, -e Barakke.
Bratland, -mark. lekre, l>, attelZege, e (el.
åker, utlagt el. igenlagt til eng), kvZelve,
s., aker-loeg^e, n. Hvileland kan brukes,
hvad enten Vralken ligger til eng, el.
den håldes åpen ved at plejes. Jfr.
§t>i[etonb, @ng(ftto.ff:e).
VrakniNg, hvile-plej(n)ing.
Brakploie, sommer-pleje.
$rafteat, hu’l-mynt, blikmynt (av gul’, el.
selvblek). Meyer, H. P
. S. Jfr. Blik.
23rofl)frontff, kortvarig. Mk.*skryv, *skry’p,
*skyver, *ryr.
Bram, brask (efter *braske), *stas, *grum
het, *gildhet.
23rantarba3, slags-bror; skryter, stor-s.
Jfr. Praier.
23rturt orbafere, skryte, skrejte (-te), rejte
(-te), kyte (-te), bolte(ar).
Brambcer (Rubus cæsius), ko’l(o’) -bær, n.
Bramme, gildt seg, *braske, *briske, b.
seg, stase(ar), glimre, gleme(i), ar,
*prunke, bryste sig av, gere sig til av.
Jfr. Hovere.
SBrandje, gren, arm, sidelinje (av en fa
milje), »fag«, yrke?, avdeling; slag(s).
Jfr. Fag. Art.
Branb: Utett 8. (Brcenbt Stump), tannar,
m., snart, m., brune, m. Dv. snarte
(Ilden), flåa af det Forlullede af *snar
ten. Olbeßranb), *laus-eld, laus eld.
Mk. *rope brand.
SBrartbaéfurance, elds-trygd. B.=©elffa&,
brandgilde (H. D.). 23.-framte, brand
penge. H. D.
Nrandax (forkullede Ax), *mold-aks, kål
aks(o). Sv. kolax.
Srauiitiircftur, brand-mester.
Sronbfti, *eld-fri, *brandfri.
93ranbgul, *brand-gul.
SSrouliuiaJDr, brand-hovedsman, -mester?
Sronbftjrw, se ai{lc.
Braute, *brunke (b. smer). Srattfct Malt,
fåi, in., a. med avsmak; svid’. Også i
* håves brankot, o: beskadiget, Jfr.
M^llebrcrndt. Her = fbebet.
Bras paa et Seil, bras, m. Holl. bras.
Brase (ved Ild), *brase, bræse (-te), stejkje.
Der fteges og brases i ftjuffenet, jfr.
*dej stejkte og bræste*. J. A.
Brasen (Fiss), brasme, f.; (t. Brassen, nr.
braxen).
Nrat (steil), *brat’. «Bratte fjæl’. Gaa
brot ned. bratte av. Jfr. Steil. Noget
btat, *bratvoren.
SSrot (pludselig), *brå(d)t. B. B. 8. (2>j2fb)A
se Brad.
SSrotljeb, bratte, f.
Braute (t., holl.?), baute(ar), bålte(o)^
brålte(o), *skryte, *kyte, briske seg,.
*braske, ofse seg, b^rte (v, - te) seg. Mk_
slå store båltar: o: gj^re store Ord. Jfr.
Prale.
Brav, skjela (ski-): ejn s. man; *gjæv
mæ’t, *gild, *gjæv og gild; *snodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
