Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bonitet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonitet — Borgemester
90
Bonitet, godlejk, m., dyglcjk (jfr. dyg’,
o: ftcrrtt, varigt, gobt, om Tpi; gl. n.
dyggr, 2: trofaft), to, n., ty, n., to’t(oo),
m., tøte, n. ®øb 8., *god to. Jfr.
Art, ©tof.
BvNltere, vZerdsNtte (efter tingens sterre
el. mindre godhet).
f&onmot, vittigt infal; ordspil.
Bon seBS, sund forstand, vet, manne-vet.
Bon-toN, god tone, verdens-t. En Mand
af 33.=t., en fin man, en man av verden.
Jfr. Beleven, Artig; Gentleman.
Bonus (Kjstbm.), godtgørelse ; vinning; atpå
utdeling?; atpå-utlæg, omfram-utlæg ? d:
«extra Dividende til Delhavere i et Aktie-
se^kab».
93on»iBOnt, lystig bror; matkrok, vel-lever
(H. P. 8.). Mk. vellevnet.
93oote§ (Stjerne), okse-driveren.
sJ3opæl, bosted, *bustad, hjem, hejm, m.,
*bu-hejm, hjemsted, *hejmstad, hejmvist,
f. (m.). Sv. hemvist.
Bor, lidet (Spigerbor), tvare, m. Ncrsten
ligt en Skrue". B. (el. Siatoer, som
brugeé ved gjælellæbning og Æagiæg
ning), tro(d)-navar, vidjung, m., vidjungs
navar, bår(o’).
SJoroj (et Slags 3otbfalt), boras, n.
Bord, 1. (Sræt),*bord; (Disk), *bord (stejn-,
ejke-, skrive-b.) ; (Planke i Fartpi), *bord :
>andre bordet frå kje-len» ; »op i tredje
bordet». B. (= Stibsbord — ©ibe),
*bord (*styr-, *bakb., *øver bord). B.
er også skipsrand ; skipet selv. 2. kant,
rand ; også kantina (på klæder) ; *brå’t, 0
(hatte-b.), strimmel, borde, f. Bord- er
også = mat-: ma’t-kniv, m.-klokke
(bægge hos Molb.) 8., fllftgjsrt til
baggen, at tilffjeere fflioben paa, retter
oZenk. H. Win5NN5. Glad iet godt 8.,
*ma’t-hæppen, *m.-kjær. ®\øxt rijbbtgt
8., jfr. Hus, tomt. Mk.*borde, i. scette
paa Bordet, 2. belcrgge med Planter
lFjcele), 3. lcrgge Fartoi ncrr til Fartoi ;
*b.-arbejd, o-. Arbeide meb Planter;
grovere Snedlerarb."; b.-bærande,o:,,fom
lan serveres; fjsmmelig" ; *b.-bunad —
*d.-tv, d: Nordtpi; b.-disk, o: Brikke,
Trcetallerken ; *b.-duk, *b.-fo’t; *b.-gar(d),
2: Plankegjcrrde; *b.-hald, 2: Bordfiik,
Madstit ; Kosthold ; duget og dcekket Bord ;
*bording, f., 2 : Bordene, Siderne i Baad ;
*b.-klæde, *-klæd’,*-klædning; *b.-knak’,
m., 2-. Trefod som StMe under Baad
paa Landet; b.-krak’, m., d: *forsæte
(*lang-krak, o: Lpsbtenl forved Bordet) ;
*b.-lad, 2 . Plankestabel = *b.-ståpul(o’);
*b.-lagd, o: belagt med Planker; *b.-læs
nad, o: Nordb^n; b.-mål(o), f., 2: Affllld
el. Levninger af et Maaltid; b.-reve(i’),
f., o: Revne i en af Nundfjcelene i en
Naad; *b.-sag, o: stor Sav til Planke
stjcrring; *b.-sætje, d: fcette paa N.;
b.-sætning, o: faa mange ©jæfter, som
faaßum ved et V.; *b.-slæde, o: ©ia>be
at lj^re Planter paa; *b.-stik, 2. sidste
Stil i Kortspil; *b.-stol, o: Bordfod;
*b.-svejn, 2: Opvarter beb N. ; *b.-sy(de)
= *vægvede, i = *bordklæde ; *b.-sy(d)ing
(gl. n. syda, Bvsin^) = bordklædning ;
*b.-tak (på hus); *b.-tuft, d: Sorbtomt;
*b.-ve6, 2: Planker og Fj<rle; *b.-væg,
2: Brcrdevcrg.
S3orbe et @fit>, trænge sig ombord (»entrec
under motstand).
SSotbel, hore-hus, jomfru-h., hus? (»gå på
hus«). H. P
. S.
Sorbfamnterat, bord-fælle (Molb.) ; mat
lag, n., mat-nøjte, n.
S»rt»fa»oler, bord-ridder (H. D.). • Svarer
til borddame og minder ligesom dette om
ridderstandens høviske sæder.
Bordkniv, junge, m. sv. * junge, jonge.
Jfr. 151. jun^i, 2 : Tange paa Kniv. Også
*mat-kniv.
33orbøpfat3, bord-pryd, -prydelse (H. D.);
bord-opsæt? «Blomster er den skjønneste
Bordpryd*. Gl. n. bor<sprydi, 0: hvad
som tjener til at pryde Bordet. Jfr.
Opsats,
33ørbfelffa6r mat-lag, n., mat-nejte, n.,
sam-nøjte. Have samnøjte, 2 : spise fam=
men. Gl. n. samneyti, ©amfunb.
Bordservice, *bord-ty, -bunad, m., -stel.
Jfr. The-, Kassestel.
SBorbure, infatning, kanting, f. (helst til
stas).
Bordyl (ringere Øl), mungåt, n., tyn’
drikke, n. Jfr. *spissel, 2-, ©fterbr^g,
Tyndtpl. Gl. n. mungåt, {2)1.
Bore igjennem (gjennemgrave), smjugeop.
Dv. smågin(o), opsm., mark-sm. «Mak
ken smyg op treet».
Boreal. nordlig.
33ørea$, nord-vinden.
Borg, borg, f., slot, herre-gård, -sæte,
stormans-gård.
Borg: toge paa 8., *borge, ta(ke) ut på
borg, *ta’ op (forskud) ; give paa 33.,
borge(ar), gi forskud. »Den, som tæk ut
pa borg, han kvittar (betaler) med sorgc.
Borge (laane), *borge (både til og av).
B. (for), inne-sta for, "°bar^e, åbørgjast
(y). Jfr. Kavere.
Sorgemefter, borg-mester, *borg-mejster.
Man retter Borgmefter og Borgemester
undertiden til Borgermester, kanske efter
Nurgermeister, kanske og fordi man tror,
ordet må tyde mester over el. blant bor
gerne), ikke, som nok det sanne er,
mester i borgen (2: i byen, på stedet).
Borgermester viser sin senere tilblivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
