Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
dele denne mening. Alene det hele folk er innehaver av denne almengyl
dige smak og dette måtehold. Ilvad dette siste vedkommer, varsomhet for
ikke at opblande vårt tilvante dansknorske ordforråd for stærkt eller for
hastig med uvt m3.1-a)mne, da er det sant nok, at hastværk let blir lastverk,
Det er dog nok ikke svudsrlig fare for, at sammen-arbejdelsen av gammelt
og nyt skal ta for stor fart, men heller for det motsatte; ti vårt folk hæn
ger trofast ved det nedarvede og tilvante (er konservativt) og inlater sig ikke
så let på omdannelser eller hvad det kaller nye påfund". La os imidlertid
nu for det første halde os især til de avløsere, som, mere eller mindre,
allerede forut er kænt ’ av os alle, fordi de alt finnes i våre norskdanske
bøker, bvorvsl de hvert øjeblik har måt se sig tilsidesat for de tilsvarende
fremmede, og la os på den måte få tiet ihjæl nogle 1000 av de utlændinger,
som vi aldrig har hat og i alle tal nu ikke længre har bruk for! Imidlertid
vil vi lit efter lit hist og her få se nve ord av almuens store og til dels
ypperlige forråd dukke op i våre norskdanske bøker og således småningom
bli os tilvante, hvad omtrent vil sige, at de blir av med det rare" og
usmakelige, som vi gærne synes skæmmer det nye, så længe det ænnu er.
nyt> — nyt for os, om æn i sig selv gammelt nok. Dog får vi ta os i agt,
at vi ikke blir alt for gløgge og ømtålige med hensyn til at optags almnss
ord, om vi ikke vil ovlsve, at Landsmaals"-bokavlen vakßer 08 dansknorske
over hovedet. Her synes nemlig at være et stort forråd av den såkalte
Noiskhedsiver" tilstede rundt om i folket, og kan den ikke få luft igennem
det dansknorske bokmål, bryter den sig vej utenom og omgår den store
bøjgen", d. e. den tar Landsmaalet" til bokmål, og det så meget snarere,
som min ordbok vil gøre det lettere beretter at skrive dette mål, «n det
før var, idet den viser den skrivende, hvor han i Norsk Ordbog med dansk
Forklaring af Ivar Aasen" kal tmne de ord han ma ha at avl^s de
„ danske" med. Dette er da uten tvil også grunnen til, at samme min
ordbok har i den mon funnet nåde for norsknorske Hue, at den tilmed er
kalt et utmærket værk" (Dagbl. for Vio og Verdens Gaig for 9/io8O);
ti at de, som gærne kaller sig de egentlige målstrævere", skulde ville for
late sit stræv for at gå med på det dansknorske, er det ikke værdt at gøre
regning på. Og når det av en og annen av dem er ytret på prænt, at min
bok viste en tilnærmelse til deres str«v, da er dette sant nok, men
bare i samme forstand som før kænt; ti jeg har al tid uttalt mig for til
godegørelse av mere og mere av almuens rike ordforråd, imot at dennes
ordførere igen godkænner vår landsgyldige „dannede" uttale som grunlag for
bokformen; men jeg er til gengæld stadig mottagen med uvilje, med spot
«Iler i mildeste tilfælle med hvad på mål" kan hete *dulram stille, o: haard-
Aakket Taushed.
Nn nyttig lwrdom kuuds dog altid vwre at vinne, i kal et og annet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
