Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
»Du kan da begribe,« sagde Fruen, »at han ikke
giver hende Brev fra sig selv.«
»Naa — men Kysset?«
»Pyt,« sagde Fruen, »tror du, jeg kyssede enhver
Lap Papir, du havde rørt ved i vore
Forelskelses-dage?«
»Det ved jeg s’gu ikke, men — hun trykkede
det meget fast mod Munden.«
»Hun kan jo have slaaet en Myg ihjel paa
Hagen,« foreslog Berta, »Myggene er særlig slemme
deroppe paa Bakken.«
Saa fik Justitsraaden Sodavand og Cognac. Og
lidt efter sagde han: »Ja, jeg blev s’gu netop stukket
ubehageligt der paa Vejen — jeg tror næsten, I har
Ret — og han har jo da Lov at give hende et
Brev.«
De modsagde ham ikke, da de begge indsaa, at
det kun vilde skade dem, om der kom flere Rygter
i Omløb om Holmsted og Guvernanten.
Og da Justitsraaden snart efter traf Holmsted,
var han saa elskværdig, at Holmsted blev ganske
uhyggelig derover.
— Søndag Morgen kørte Koltrups og Helene til
Grønager Kirke.
Aldrig havde Helene set en saadan
Tilstrømning i Nakkerup som den, der her fandt Sted i
Grønager.
Kirken var ganske fuld.
En ung Skolelærer med en køn Stemme sang
for, og hele Menigheden bar Sangen op under Kirkens
Hvælvinger.
Pastor Valter gik op og ned ad Kirkegangen og
sang højt med.
Saa bestçg han Prækestolen.
Med langsom, uddybende Stemme, som vilde
han indprente hvert Ord i Sjælene, oplæste han
Evangeliet.
Lucas 19 Cap. 41 V. fif.
Saa talte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
