Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. En Landsbypræst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
»Hvem, kære Lønberg?« spurgte Apotekerfruen
med blid Arrighed.
Den stakkels Apoteker blev heldigvis befriet for
at besvare dette delikate Spørgsmaal, da Tjeneren i
det samme meldte Frøknerne Nærum, Ipsen og
Ludvigsen.
Den næsten forsvindende Sum af kvindelig
Skønhed, som nu lukkedes ind i Stuen med de tre
Damer, virkede i høj Grad beroligende paa de to
Fruer, der nu rejste sig.
Og Herrerne gik ind i Studereværelset, hvor de
lod sig Provstens udmærkede Havanacigarer smage.
Helene gik imidlertid gennem Haven med
Nielsine; uden at vide af det, fulgtes de i Afstand af
den unge Latiner, der uimodstaaelig droges til
Helene.
»Nu skal jeg sige Dem en Ting, Frøken Rørby,«
sagde Nielsine, da de var ene, »det er bare Far, der
har sat mig her i Huset, fordi han vil, jeg skal være
fin paa’et, men det bliver jeg aldrig.«
»De er rigtig sød,« sagde Helene, slyngede sine
Arme om hendes Hals og kyssede hende.
Den spejdende Jacques saa langt efter de unge
Piger, da han observerede denne ømme Tilnærmelse.
»Lad os være dus, naar ingen hører paa’et, og
kald De mig Nielsine, saa kalder jeg Dem —
hvad-fornoget?«
»Helene!«
»Ja, det kan man se paa Dem, at De maa
hedde!«
»Naa Nielsine; du har det nok noget lignende
som jeg: du er hos Mennesker, som vil være fine
paa det.«
»Ja er ’et it’ rædsomt, at Folk kan skabe sig
saadan.« Med hviskende Stemme og tindrende Øjne
tilføjede hun: »A er en Bondepige, og det vil a
vedblive at være! A skal osse nok sige det til Far,
naar a —«
Her standsede hun og blev ildrød i Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
