Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Men nu kaldte Hvidtands kære Herre, og 1
samme Øjeblik kom han lydigt hen til ham.
„Ja, der ser man, nu har jeg fodret ham i alle
disse Maaneder, og saa vil han dog alligevel ikke
komme hen til mig,“ mumlede Matt krænket. „Og
De — De har ikke givet ham en Bid undtagen de
allerførste Dage, vi havde ham. Jeg vil lade mig
hænge, hvis jeg forstaar, hvordan han har regnet
ud, at De er hans Herre.“
Scott, som havde staaet og klappet Hvidtand,
bøjede sig pludselig dybere over ham og pegede paa
nogle friske Saar paa Snuden og en Rift mellem
Øjnene.
Matt bøjede sig ogsaaned og strøg med Haanden
over Hundens Bug.
„Vi har glemt Vinduet! Han er fuldstændig
flazet under Bugen. Han maa være sprunget lige
tværs igennem Glasset.“
Men Weedon Scott hørte ikke paa Matt.
Tankerne jog igennem hans Hjerne. Aurora gav et
sidste Afgangssignal, Mændene styrtede i Land, og
Matt løsnede sit Halstørklæde for at lægge det om
Hvidtand og paa denne Maade trække ham med sig.
Scott greb hans Haand.
„Farvel, gamle Dreng. Du behøver ikke at
skrive til mig om Ulven — jeg vil —“
„Hvad siger De?“ raabte Matt. „De vil da vel
ikke —“
„Jo, det er netop det, jeg vil. Her er dit
Tørklæde. Jeg skal nok skrive til dig om Hvidtand.“
Matt blev stasende midt paa Landgangsbroen.
„Han vil aldrig kunne taale det Klima,“ raabte
rli_an tilbage, „hvis De ikke klipper ham i den varme
id.“
Landgangsbroen blev halet ind, og Aurora lettede
Anker. Weedon Scott vinkede for sidste Gang til
Matt og bøjede sig saa ned imod Hvidtand, som
stod ved hans Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
