- Project Runeberg -  Ulvehunden /
195

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I95

og kaldte saa paa ham. Hvidtand kom hurtigt hen
til ham, forlegen og forpint af sine Følelser, men da
han kom helt hen til sin Herre, kom der et helt
nyt Udtryk i hans Øjne. En alt overvældende
Følelse af Kærlighed jog op i ham og tændte et Lys i
hans Øjne, som skinnede klart et Sekund og saa
atter formørkedes.

„Han har aldrig nogen Sinde set paa mig med
det Blik,“ tilstod Matt.

Weedon Scott svarede ikke. Han havde lagt
sig paa Knæ foran Hvidtand og klappede og
kærtegnede ham med lange Strøg ned ad Ryggen og
over Skuldrene. Og Hvidtand knurrede til Svar,
og den bløde Tone i hans Knurren var tydeligere
end nogen Sinde før.

Men det var ikke alt. Hans Glæde og hans
Kærlighed, som altid havde kæmpet i ham for at
give sig Udslag, fandt endelig en ny Maade at
udtrykke sig paa. Han bøjede pludselig sit Hoved
fremad og borede det ind under sin Herres Arm,
og mens han stod der, skjult og beskyttet af den
stærke Arm, saa at kun hans Øren stak frem, holdt
han op med at knurre og borede sig tættere og
tættere ind mod Scotts Legeme.

De to Mænd saa paa hinanden. Scotts Øjne var
fugtige.

„Du store Verden!“ mumlede Matt ganske betaget.

Og et Øjeblik efter, da han var kommen til sig
selv igen, tilføjede han: „Er det ikke det, jeg altid
har sagt: den Ulv er en Hund, se nu bare paa ham!“

Fra det Øjeblik af, at hans tilbedte Herre og
Mester var kommen tilbage, bedredes Hvidtands
Daarligheder. I to Nætter og Dage til var han inden
Døre, saa løb han ud og var rask igen.
Slædehundene havde glemt hans gamle Kraft og
Overlegenhed, de huskede kun hans Svaghed og Sygelighed,
og i samme Nu, som han kom ud af Hytten, sprang
de paa ham og vilde overmande ham.

13


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free