Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ES]
w
256 JACK LONDON
den første Dag vendte vi udmattet tilbage til vor lille Vig med
Stormasten paa Slæb. Og vi havde maattet ro hele Vejen, da
det var blikstille.
Efter endnu en Dags anstrengende og farefuldt Slid fik vi
de to Topmaster hjem, Den følgende Dag gjorde jeg en
fortvivJet Anstrengelse; jeg sammenflaaede Fokkemasten, For- og
Storbommene og For- og Storgaflerne. Vinden var gunstig, og jeg
havde haabet at kunne bugsere dem tilbage med Sejl oppe; men
saa blev Vinden ustadig og lagde sig til sidst helt, og vor
Fremgang ved Aarer gik med Sneglefart. At lægge hele sin Styrke
og Vægt i Aarerne og føle, at hver Gang Baaden skulde frem,
blev den holdt tilbage ved et tungt Læs bagefter — det var ikke
særlig opmuntrende.
Natten begyndte at falde paa, og for at gøre vor Stilling
endnu værre sprang det om til stik Modvind. Ikke blot standsede
al Bevægelse fremad, men vi begyndte at drive tilbage, ud imod
det aabne Hav. Jeg sled i Aarerne, indtil min Kraft var
udtømt. Stakkels Maud, som jeg aldrig kunde forhindre i at
arbejde for strengt, laa udmaitet henne i Bagstavnen. Jeg kunde
ikke ro længere. Mine forslaaede, ophovnede Hænder kunde
ikke gribe om Aarerne. Mine Haandled og Arme smertede
voldsomt, og skønt jeg havde spist godt Klokken tolv, havde jeg
arbejdet saa haardt, at jeg var syg af Sult.
Jeg lagde Aarerne ind og bøjede mig ned mod den Line,
som holdt Slæbeflaaden. Men Mauds Haand greb om min og
holdt den tilbage.
»Hvad vil De til at gøre?« spurgte hun.
»Lade den gaa,« svarede jeg og slog en Tørn af.
Men hendes Fingre greb fastere om mine.
»Åa, gør det ikkel« bad hun.
»Det nytter ikke,« svarede jeg. »Natten kommer, og Vinden
blæser os ud fra Land.«
»Jamen tænk Dem, Humphrey, hvis vi ikke kan sejle
herfra paa »Ghost«, saa kan vi komme til at blive paa Øen i
Aarevis — ja, maaske saa længe vi lever. Naar den i alle de
foreganende Aar ikke er bleven opdaget, saa er det muligt, at den
heller aldrig bliver opdaget.«
»De glemmer den Baad, vi fandt paa Kysten,« sagde jeg.
»Det var en Sæljagibaad,« svarede hun, »og De ved meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
