Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 185
Ulf Larsen styrede. Hans Øjne funklede og lynede, som
de fløj fra den ene Genstand til den anden. Snart studerede
han Søen til Luvart for at se, om Vinden vilde slække eller
blæse op, snart betragtede han »Macedonia«, men hele Tiden
holdt han Øje med hvert eneste Sejl og gav snart Kommando
til at slække et Skøde en Kende, snart til at hale et andet,
indtil de trak til det yderste og hjalp »Ghost« til den stærkest
mulige Fart. Alt Kævleri var som glemt, og det overraskede
mig at se, med hvilken Villighed de Mænd, der saa længe havde
taalt hans Brutalitet, sprang omkring for at udføre hans
Ordrer. Mærkeligt nok kom jeg til at iænke paa den ulykkelige
Johnson, medens vi hævede os og dansede hen over Bølgerne,
og jeg beklagede i mit stille Sind, at han ikke var levende og
nærværende — han havde elsket »Ghost« saa højt og frydet
sig saa inderlig over dens Sejledygtighed.
»I maa helst tage jeres Rifler!« raabte Ulf Larsen til vore
Jægere, og de fem Mænd stillede sig langs Rælingen, med
Bøsserne i Hænderne, og ventede.
»Macedonia« var nu kun en Mil borte. Den sorte Røg
væltede ud fra Skorstenen i en ret Vinkel, saa vanvittigt pløjede
den Bølgerne med en sytten Knobs Fart. Vi gjorde kun nmi;
men Taagebanken var meget nær.
En Røghvirvel brød frem fra »Macedonia«s Dæk. Vi hørte
et Drøn, og der dannede sig et rundt Hul i vort Storsejl. De
skød paa os med én af de smaa Kanoner, som de efter Rygtet
skulde føre om Bord. Vore Mænd, der var forsamlede
midtskibs, svingede med Hatiene og raabte et haanligt Hurra. Atter
en Røgmasse og et Drøn. Denne Gang ramie Kuglen ikke mere
end tyve Fod bagved Spejlet og hoppede to Gange fra Sø til Sø
paa Luvartsiden, førend den sank.
Men der kom ingen Riffelskud, fordi alle deres Jægere enten
var ude i Baadene eller taget til Fange af os. Da de to Skibe
var paa en halv Mils Afstand, lavede en tredje Kugle endnu et
Hul i vort Storsejl. Saa gik vi ind i Taagen. Den laa om os
og skjulte os i sit tætte, vaade Slør.
Den pludselige Overgang virkede ganske forunderligt. Et
Øjeblik forinden havde vi sejlet i det klare Solskin, med den
blaa Himmel over os, medens Søerne brødes og bølgede viden
om mod den fjærne Horisont, og et andet Skib, som udsendte
S U
=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
