Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
ULF LARSEN 177 Æ
»Og hvis vi ikke er det?« spurgte jeg.
»Det regner vi ikke med,« sagde han og lo. »Vi maa
simpelt hen være heldige; ellers er det helt forbi med os.«
Han stod ved Rattet, og jeg gik frem til mit Hospital i Luk- !
afet, hvor de to tilskadekomne Mænd laa, Nilson og Thomas
Mugridge. Nilson befandt sig saa godt, som det i det hele kunde |
ventes, for hans brækkede Ben heledes udmærket, men »Cock- i
ney« var sort fortvivlet, og jeg havde den dybeste Medlidenhed
med den stakkels Fyr. Det besynderligste var, at han endnu J
levede og klyngede sig til Livet. Livets Grusomhed gennem de !
svundne Aar havde reduceret hans skrøbelige Skrog til et splintret !
Vrag, og dog brændte Livsgnisten i ham klarere end nogen Sinde.
»Med en kunstig Fod — man kan faa dem aldeles
udmærkede — kan De saamænd tridse omkring i Skibskøkkener, saa
længe det skal være,« forsikrede jeg ham godmodigt. Å
Men hans Svar var alvorligt, ja, næsten højtideligt. »Jeg
forstaar mig ikke paa det, De siger, Hr. Van Weyden; men jeg
ved, jeg aldrig vil faa en rolig Time, før ham den Djævel
deroppe ligger død for mine Fødder, ’an kan ikke leve saa længe ;
som mig, ’an ”ar ingen Ret til at leve, og som det gamle Ord |
siger: ’an skal visselig dø! Og jeg siger: Amen!« 3
Da jeg kom op paa Dækket igen, fandt jeg, at Ulf Larsen ;
stod og styrede med den ene Haand, medens han holdt Søkik- w
kerten med den anden og studerede Baadenes Beliggenhed, og 3
han have især sin Opmærksomhed henvendt paa »Macedonia«s ;
Stilling. Den eneste Forandring, der var at se ved vore Baade, J
var den, at de havde lagt tæt op i Vinden og gik syv Streger vest |
for Nord. Alligevel kunde jeg ikke indse, hvad Hensigten var
med den Manøvre, for de var fremdeles afskaarne fra det aabne
Hav af »Macedonia«s fem Luvartbaade, som ogsaa havde lagt
tæt op i Vinden. Saaledes trak de sig langsomt mod Vest og lagde
større og større Afstand mellem sig og de øvrige Baade i Linjen. 3
Vore Baade roede, samtidig med at de brugte Sejlene. Selv Jæ- z
gerne havde grebet Aarerne, og med tre Par Aarer i Vandet $
indhentede de snart — Fjenden, kan jeg gerne sige. F
Røgen fra »Macedonia« var svundet ind til en mørk Plet
paa den nordosilige Horisont, Af selve Damperen var der intet h
at se. Hidtil havde vi ligget og drevet, medens vore Sejl slog og |
spildte Vinden, og to Gange, med korte Mellemrum, havde vi h
Jack London: UIf Larsen. ’ 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
