Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 JACK LONDON
Larsen. »Tro og Kærlighed? Højtflyvende Idealer? Det Gode,
det Sande og det Skønne?«
»Deres medfødte Retfærdighedssans er bleven krænket,«
indskød Maud Brewster.
Hun stod en halv Snes Fod borte. Med den ene Haand
støttede hun sig til Stormasivanterne, og hendes Legeme svajede
frem og tilbage i Takt til Skibets lette Vuggen. Hun havde ikke
talt særlig højt, og dog slog det mig, hvor klar og klokkeren
hendes Stemme var. Den lød som den skønneste Musik i mine
Øren! Jeg turde knap se paa hende, for jeg var bange for at
forraade mine Følelser. Hun havde en Drengehue paa Hovedet,
og Solen spillede i hendes bløde, lysebrune, purrede Haar, saa
det dannede som en Helgenglorie om hendes fine, ovale Ansigt.
Hun var en fortryllende Kvinde og dertil indtagende og
aandfuld, som kun de bedste og reneste blandt Kvinder kan være.
Al min gamle Undren over Livets mærkværdige Foreteelser
vaagnede paany ved Synet af denne vidunderlige Iklædning af Liv,
og Ulf Larsens hjerteløse Forklaring af Livet og dets Mening
var i Sandhed urimelig og latterlig.
»De er nok Sentimentalistl« sagde han spottende,
»Sentimentalist ligesom Hr. Van Weyden. De Mænd udstøder
Forbandelser, fordi deres Ønsker er bleven krydsede. Det er det
hele. Hvilke Ønsker? Ønsker om god Mad og en blød Seng,
naar de kommer i Land, lutter Ting, som en god Afregningsdag
kan give dem — Kvinder, Drik og Fylderi, den Dristighed, der
er det sande Udtryk for det bedste i dem, deres højeste Tragten,
deres Idealer,, om De vil. Der er intet rørende i de Følelser, de
lægger for Dagen, og alligevel viser det, hvor dybt de er bleven
berørt. For at lægge Haand paa deres Pengepung er at lægge
Haand paa deres Sjæle.«
»De bærer Dem da ikke selv ad, som om Deres Pengepung
var bleven berørt,« sagde hun smilende.
»Saa bærer jeg mig for en Gangs Skyld anderledes ad end
ellers; thi saavel min Pengepung som min Sjæl er bleven
berørt. Med den Pris, der for Øjeblikket betales for Skind paa
London’er Markedet, og et rimeligt Skøn over, hvad
Eftermiddagens Fangst vilde være blevet, hvis ikke »Macedonia« havde
nappet den, er »Ghost« gaaet Glip af Skind for henved femten
Hundrede Dollars.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
