- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
163

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

e

ULF LARSEN 163

finde Mugridge i tryg Søvn efter den Morfinindsprøjtning, jeg
havde givet ham. Jeg havde ingen Hast med at komme op paa
Dækket igen, og da jeg gjorde det, havde jeg den Glæde at se
Frk. Brewster i livlig Samtale med Ulf Larsen. Ja, det glædede
mig virkelig. Hun havde fulgt mit Raad. Og dog kunde jeg
ikke skjule for mig selv, at jeg ogsaa følte mig ilde berørt ved
det. Jeg følte som et Stik i Hjertet ved at se hende gøre, hvad
jeg havde bedt hende om, og hvad hun selv havde følt Ulyst
til at gøre.

TRE OG TYVENDE KAPITEL.

God Vind og god Bør drev hurtigt »Ghost« nord paa til de
Egne, hvor Sælflokkene tumlede sig. Det var paa den
fireogtyvende Breddegrad, paa et uroligt, stormfuldt Hav, over hvilket
de tætte Taager jog i evig Flugt. I Dagevis laa vi der uden at
kunne se Solen eller tage Bestik. Saa kunde Vinden pludselig
komme susende hen over Havfladen; Bølgerne krusede sig og
skinnede; og vi kunde igen se, hvor vi var. Efter det kunde
vi have et Par Dages klart Vejr, og saa laa Taagen der igen,
tilsyneladende tættere end nogen Sinde.

Jagten var farefuld, men alligevel blev Baadene firede ned
Dag efter Dag, opslugtes af det graa Mørke og saas ikke mere
før Aften, ja ofte ikke før længe efter. Wainwright — den
Jæger, som Ulf Larsen havde stjaalet med Baad og Roere —
benyttede sig af det taagede Vejr til at slippe væk. Han forsvandt
en Morgen med sine to Mænd, og vi saa dem ikke mere. Siden
erfarede vi, at de var gaaet fra Skonnert til Skonnert, indtil de
endelig nanede deres egen.

Det var netop det, jeg havde tænkt paa at gøre, men
Lejligheden tilbød sig aldrig. Det var ikke Styrmandens Sag at gaa
ud i Baadene, og skønt jeg anvendte al min Snildhed for at faa
Lov, vilde Ulf Larsen aldrig tillade det. Havde han gjort det,
vilde jeg have sørget for at tage Frk. Brewster med mig. Som

11%










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free