Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 JACK LONDON
kunde han have Grund til at være: firsindstyve Fod over
Dækket uden andet end disse tynde og knagende Reb. Havde det været
under en støt Brise, vilde det ikke været saa slemt; men »Ghost«
slingrede forfærdeligt, og for hvert Sving slog og bruste Sejlene,
og Rebene slækkede eller halede tot. De var i Stand til at kunne
slaa en Mand ned som en Flue fra et Piskesmæld.
Harrison hørte Ordren og forstod, hvad der blev forlangt
af ham, men tøvede. Det var sandsynligvis første Gang i sit
Liv, at han var oppe i en Skibsrigning. Johansen, som var
bleven smittet af Ulf Larsens bydende Væsen, brød ud i en Salve
af Skældsord og Eder.
»Det er nok, Johansen!« sagde Ulf Larsen raat. »Jeg vil
Jade Dem vide, at jeg bander det, der skal bandes her. Hvis
jeg behøver Deres Hjælp, skal jeg sige til.«
»Ja, Kaptain,« samtykkede Styrmanden underdanigt.
Harrison havde imidlertid begivet sig ud paa Faldet. Jeg
saa op fra Kabysdøren; jeg kunde se ham skælve i hvert et
Lem. Han gik meget langsomt frem, en Tomme ad Gangen.
Set mod den klare, blaa Himmel lignede han en
Kæmpeedderkop, der kravlede hen ad sit Væv. Det var en noget
opadgaaende Bevægelse; thi Sejlet nanede højt, og Faldet, der løb
gennem adskillige Blokke paa Gaffelen og Masten, gav ham en Del
Støttepunkter for Hænder og Fødder. Men Vanskeligheden laa
deri, at Vinden ikke var stærk eller støt nok til at fylde Sejlet.
Da han var naaet halvvejs, gjorde »Ghost« en slingrende
Bevægelse til Vindsiden og tilbage igen ned i Dalen mellem to Søer.
Harrison blev siddende og klyngede sig tæt fast. Firsindsiyve
Fod nedenunder kunde jeg staa og se hans krampagtige
Muskeltrækninger, medens han klyngede sig fast for at redde Livet.
Sejlet slappedes, og Gaffelen svang midtskibs. Faldet slækkede,
og skønt det skete meget hurtigt, kunde jeg se Tovværket synke
under hans Legemes Vægt. Saa svang Gaffelen til Siden, ganske
brat; det store Sejl bruste hult som Skud af en Kanon, og de
store Rækker Rebsejsinger smækkede mod Sejlet som
Riffelsalver. Harrison, der stadig holdt sig fast, gjorde en svimlende
Fart gennem Luften. Denne Fart standsede brat, idet Faldet
øjeblikkelig gik tot. Det var Piskesmældet. Han mistede sit
Tag med den ene Haand. Den anden holdt forivivlet ved et
Øjeblik og — fulgte saa efter. Hans Legeme kastedes fra; ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
