- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
40

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.













40 JACK LONDON

af Haanden, idet han faldt i Søvn. »I en Balkon« var det sidste,
han havde læst, og jeg lagde Mærke til, at han havde
understreget enkelte Steder med Blyant. Et Ark Papir laa der i Bogen,
som var overstreget med geometriske Figurer og Beregninger.

Det var klart, at denne frygtelige Mand ikke var nogen
uvidende Tølper, saaledes som man uafviseligt maatte antage,
naar man saa hans Brutalitet. Han blev paa én Gang en Gaade
for mig. Den ene eller den anden Side af hans Natur var
forstanelig; begge Sider tilsammen derimod ikke. Jeg havde
allerede bemærkel, at hans Sprog var udmærket; kun lejlighedsvis
kunde der indløbe en lille Unøjagtighed. I almindelig Samtale
med Søfolkene og Jægerne var der naturligvis en Del Fejl, Fejl,
som havde vundet Hævd i Kredsen; men i de faa Ord, han
havde vekslet med mig, havde han talt klart og korrekt.

Det Glimt, jeg havde set af hans anden Side, maa have
givet mig Mod; thi jeg besluttede mig til at tale til ham om
de Penge, jeg havde mistet.

»Jeg er bleven bestjaalet,« sagde jeg til ham lidt senere,
da jeg traf ham paa Dækket.

»Kaptain,« rettede han, ikke skarpt, men alvorligt.

»Jeg er bleven bestjaalet, Kaptain,« forandrede jeg det tl.

»Hvordan er det gaaet til?« spurgte han.

Saa forialte jeg ham det hele, hvorledes mine Klæder havde
hængt til Tørre i Kabyssen, og hvorledes Kokken siden var faret
løs mod mig, da jeg nævnede det til ham.

Han smilede ved min Meddelelse. »Rapseri,« sluttede han,
»Kokkens Rapserier. Men finder De forøvrigt ikke, at Deres
Liv var den Pris værd? Desuden, lad det være Dem en
Lærestreg. De vil efterhaanden lære, hvorledes De selv skal passe
paa Deres Penge. Jeg formoder, at Deres Sagfører eller
Forretningsfører har gjort det for Dem hidtil.«

Jeg følte Snærten i hans Ord, men spurgte alligevel:
»Hvordan kan jeg faa dem tilbage?«

. »Det maa blive Deres Sag. Nu har De ingen Sagfører eller
Prokurist; derfor maa De stole paa Dem selv. Naar De faar
en Dollar, saa skal De passe paa den. Den, der smider sine
Penge omkring, som De gjorde, fortjener at miste dem.
Desuden har De begaaet en Synd. De har ingen Ret til at lægge
Fristelser for Deres Medmennesker. De fristede Kokken, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free