Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 JACK LONDON
intet uden Magt formaaede noget paa dette Skib. Moralske
Forestillinger gjaldt ikke. Forestil Dem Stillingen: en Mand af
almindelig Størrelse med svage, uøvede Muskler, en Mand, som havde
ført et fredeligt, roligt Liv og ikke var vant til Voldsomhed af
nogen Art — hvad kunde en saadan Mand vel gøre? Der var
ikke mere Fornuft i at optage en Kamp med disse
Menneskedyr end i at optage Kampen med en gal Tyr.
Saaledes tænkte jeg dengang, naar jeg trængte til at
retfærdiggøre mig og ønskede at have Fred med min egen
Samvitlighed. Men denne Retfærdiggørelse var ikke tilfredsstillende.
Heller ikke siden har min Mandighed villet tillade mig ai se
tilbage paa hine Begivenheder og føle mig ganske lettet.
Stillingen var en saadan, at den virkelig oversteg Fornuftens
Rettesnor for menneskelig Handling og krævede mere, end den kolde
Fornuftslutning kan give. Set i den formelle Logiks Lys var
der intet at skamme sig over; men jeg føler alligevel
Skammen rejse sig i mig ved Erindringen, og i min Manddoms
Stolihed føler jeg, at min Mandighed paa en uforklarlig Maade lJed
en Nedværdigelse.
Mit hurtige Løb ud af Kabyssen fremkaldte en kvalfuld
Smerte i mit daarlige Knæ, og jeg sank hjælpeløs om ved
Kahytstrappen. Men »Cochney« havde ikke forfulgt mig.
»Se ’am løbe! Se ’am løbe!« kunde jeg høre ham raabe.
»Og med saadant et Ben! Kom tilbage, Mors Dreng. Jeg skal
ikke slaa dig, nej, det skal jeg ikke.«
Jeg kom tilbage og gik i Lag med mit Arbejde. Og her
endte denne Episode for siden at afløses af en ny. Jeg dækkede
Frokostbordet i Kahytten, og Klokken syv vartede jeg op for
Jægerne og Officererne. Stormen havde øjensynligt lagt sig noget
i Løbet af Natlen, skønt Søen endnu gik højt, og det blæste
en stiv Kuling. Sejlene var bleven hejst paa en tidligere Vagt,
saa at »Ghosi« nu satte alle Klude til undtagen de to Topsejl
og Flyvejibben. Disse tre Sejl, forstod jeg af Samtalen ved
Frokostbordet, skulde hejses lige efter. Jeg erfarede ogsaa, at
Ulf Larsen var ivrig efler at drage den størst mulige Fordel af
Stormen, som drev ham mod Sydvest, henimod de Egne, hvor
han kunde vente at komme ind i Nordostpassaten. Det var for
at naa denne støtte Vind, at han nu slog en sydlig Kurve ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
