Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 JACK LONDON
Hoved, og de fremføres her for liéesum paa Forhaand at
retfærdiggøre den svage og hjælpeløse Rolle, jeg var bestemt til
at skulle spille. Men jeg tænkte ogsaa paa min Moder og
mine Søstre og forestillede mig deres Sorg. Jeg var iblandt
de Savnede fra »Martinez«, et af de Lig, der ikke var fundne.
Jeg kunde se Overskriften i Bladene, se Kammeraterne i Klubben
ryste paa Hovedet og høre dem sige: »Stakkels Fyr!« Og jeg
kunde se Charley Furuseth, som jeg havde sagt Farvel til ham
om Morgenen, da han, iført Slaabrok, laa paa Divanen ved
Vinduet og fremsagde sine gaadefulde pessimistiske Epigrammer.
Og hele Tiden kæmpede Skonnerten »Ghost« sig stadig
længere og længere frem mod Stillehavets Hjerte — rullende,
stampende, klåvrende hen over de bevægelige Bølgebjerge og
faldende, vaklende ned i de skummende Dale — og jeg var paa
den. Jeg kunde høre Vinden ovenover. Den naaede mit Øre
som en dæmpet Mumlen. Nu og da lød der Fodtrin oppe paa
Dækket. En endeløs Knagen hørtes der til alle Sider, idet
Træværket og Monteringen stønnede og peb og jamrede sig i lusinde
Tonearter. Jægerne disputerede fremdeles og brølede som
Amfibier af halvmenneskelig Afstamning. Det svirrede med Eder
og uanslændige Talemaader. Jeg kunde se deres røde og
ophidsede Ansigter ved de matie gule Skibslamper, som dinglede
med Skibets Bevægelser og gav de sære Skikkelser et endnu
særere Udseende. Igennem den matte Røgdis saa Køjerne ud
som Sovebure i et Menageri. Oljeskindslæder og Søstøvler hang
paa Væggene, og ’her og der var der Knager med Rifler og
Bøsser. Det mindede om svundne Tiders Bukkanerer og
Sørøvere. Min Fantasi havde frit Løb; men sove kunde jeg ikke.
Det var en lang, lang Nat, trættende, uhyggelig og slæbende
Jlang.
FEMTE KAPITEL
Men min første Nat paa Jægernes »Mellemdæk« blev ogsaa
min sidste. Den næste Dag blev Johansen, den ny Styrmand,
sendt over til Jægerne for at sove der for Fremtiden, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
