- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
16

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



16 JACK LONDON

oprørtes derved. Dels herfor, og dels paa Grund af, at det
duftede mindre behageligt fra de forskellige Gryder, der kogte og
boblede paa Køkkenilden, havde jeg Hastværk med at komme
ud i frisk Luft. Endvidere var det jo nødvendigt snarest muligt
at tale med Kaptainen og træffe en Ordning, hvorved jeg kunde
blive sat i Land.

En billig Bomuldsskjorte med noget paa Brystet, der lignede
gamle Blodpletter, blev trukket paa mig under mange
undskyldende Bemærkninger. Et Par Arbejdsstøvler omsluttede mine
Fødder, og paa Benene havde jeg et Par Overtræksbukser, som
havde tabt Kuløren i Vask, og hvis ene Ben var ti Tommer
kortere end det andet. Det forkortede Ben saa ud, som om
Djævelen kunde have slaaet en Klo i det for at gribe
Cockneykokkens Sjæl og havde fanet fat i dette Stykke Virkelighed, i Stedet
for den Skygge, han havde grebet efter.

»Hvem kan jeg takke for denne Herlighed?« spurgie jeg, da
jeg stod fuldt paaklædt, med en lille Drengekasket paa Hovedet
og i Stedet for Frakke en snavset, stribet Bomuldsjakke, som
stumpede ved Bæltestedet, og hvis Ærmer naaede til lige neden
for Albuerne.

Kokken paatog sig en ydmyg Stilling og lagde Ansigtet i
bedende Folder. Fra min Erfaring med Opvartere paa
Atlanterhavsdampere drog jeg den Slutning, at han gjorde sig lækker
for Drikkepenge. Siden lærte jeg at forstaa, at hans Positur
var noget ganske ubevidst. En vis nedarvet Ydmyghed var uden
Tvivl Aarsagen.

»Mugridge, min Herre,« sagde han krybende, medens hans
kvindelige Træk formede sig til et fedtet Smil. »Thomas
Mugridge, min Herre, og til Deres Tjeneste.«

»Godt, Thomas,« sagde jeg. »Jeg skal ikke glemme Dem
— naar mine Klæder bliver tørre.«

»Mange Tak, Herrel« sagde han meget taknemmeligt og
meget ydmygt.

Akkurat som’ en Dør glider tilbage, gled han til Side, og jeg
traadte ud paa Dækket. Jeg var endnu mat efter det lange
Ophold i Vandet. Et Vindstød tog mig; jeg vaklede over det
slingrende Dæk hen til det ene Hjørne af Kahytten og holdt mig
fast her. Skonnerten krængede stærkt og hævede sig og sank
med de lange, mægtige Bølgedrag. Hvis vi sejlede mod
Syd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free