Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
135
Og man skal atter gense det kære Pu
blikum, sagde han.
Fru Bizot sagde med sit Smil, der mindede
om en bekymret Husmoders hun havde i
syv og tyve Aar forestaaet den daglige Tillav
ning af Hr. Bizots Verdensry —:
Min Ven, vi har dog saa mange Venner
i Wien.
Hr. Bizot holdt sine altid hvidfrosne Hæn
der frem over Bordet som varmede han dem
forgæves ved Baalet af sin egen Berømmelse,
der var ved at ulme ud:
Venner, Venner, sagde han; ja, Fru Bizot
gemmer med Omhu deres Ansigter i sine Al
bummer, for at kende de Kære igen, naar hun
har Brug for dem paany.
Min kære Ven, sagde Fruen, og holdt
spøgende sin Haand ind mod Mandens Mund,
mens hun smilte til Joán.
Men bistert i det Tonefald, der var de
udsmidte Intervieweres Henrykkelse og en Del
af hans Verdensry sagde Hr. Bizot:
Spar dine Mundvige. Vi er der ikke
endnu. Fru Bizot behøver først at smile til
Drageren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
