Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIL
Kirilin og Adsjmianov spaserte sammen opover fjelde
Adsjmianov blev træt og sakket bakut, mens Kirilin gi
op paa siden av Nadjesjda.
— Godaften, hilste han med haanden til luen.
— Godaften.
— Tja, sa Kirilin og stirret tankefuldt op mot him
melen. Tja . . .
Tiltrods for sin flotte militærkappe og sin stramm
holdning var han en smule beklemt.
— Hvad mener De med det «Tja», spurte Nadjesjda
som saa, at Adsjmianov iagttok dem.
— Jeg mener, svarte officeren langsomt, at vor kjær
lighet ligner en blomst, som visnet, før den var helt ut
sprunget. Hvordan skal jeg forståa det, er det koketter
fra Deres side, kvindelig forestillelseslyst, eller . . .
— La mig være ifred, sa Nadjesjda. Det var en for
vildelse, jeg angrer . . . Hun saa med avsky paa han
og spurte sig seiv, hvordan det kunde være mulig, a
hun nogensinde hadde følt sig tiltrukket av denne mant
og været ham nær.
— Nuvel, sa Kirilin og blev eftertænksom staaende
Nuvel, la os saa vente til fruen er i bedre humør 0£
ikke ser paa mig med slikt dæmonisk blik, hvilket for
øvrig klær hende aldeles fortryllende. Jeg har den ære
sa han og la haanden til luen.
Neppe var han borte, saa kom Adsjmianov hen ti
hende.
— En deilig aften, sa han med svakt armenisk akcent
Han saa ganske godt ut, kl/ædte sig elegant og smak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
