Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Nat, som fulgte efter, tilbragte Magister
Andreas i Meditationer over en Maade, hvorpaa
han uden Ansvar og Følger kunde nedlægge
dette Skadedyr, som hensigtsløst havde sin Lyst
i det onde.
Til at gøre ham tryg, var der ikke længere
Udsigt; thi han havde ingen træt Stund efter
Arbejde, hvor han kunde overraskes, og
Forholdet mellem dem var altfor spændt, til at der
igen kunde sluttes om det saa blot var et Skin
af Fred. Men for at kunne optage Kampen
med en Fjende som denne, maatte man kunne
hamle op med ham i Mangel paa Finfølelse,
maatte man have Evne til ikke at sky skændige
Midler, ikke undse sig ved at snuse i hans
Hemmeligheder, lytte ved Døre, aflokke hans
Paarørende fortrolige Tilstaaelser og bagefter
benytte dem. Men alt dette mente Magisteren
sig ikke i Stand til. Det var ham imod at begaa
en Handling, der var lav, at føle sin Selvfølelse
krænket, sin Agtelse for sin egen Person
nedbrudt. Denne Strid kunde han da ikke føre uden
at gaa tilgrunde; flygte kunde han ikke, og opgive
Striden vovede han ikke; thi da vilde han straks
være overvunden.
Han følte sig som Helleneren kæmpende
med Barbaren, i hvilken Kamp Barbaren maatte
sejre, fordi han var den raaeste; han følte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
