Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il
Andagt lyttede til den meget Erfarnes uhørte
Visdom.
»Maxima debetur pueris reverentia, det er
udlagt: Børnene er os Ældre den største Ær-
bødighed skyldige«, citerede han som Støtte for
Taterens skammelige Behandling af sin Broder.
Tateren gik i Fælden og, efter at havetømt
et nyt Glas, blev han aabenhjærtig.
»SérDe, Magister, jeg er af ringe Herkomst,
men jeg har Ævner, og det kan Menneskene
ikke lide. Jeg har været Stolemagersvend i
Kjøbenhavn — og da jeg var sytten Aar, var
jeg den flinkeste i min Kunst. Men jeg kunde
ikke faa Borgerskab, fordi jeg var for ung. Og
da jeg alligevel indrettede Værksted, saa kom
Politiet og Oldermanden og vilde lukke, men saa
blev jeg vild og smed dem ud allesammen; jeg tog
den ene og slog til den anden med, indtil
Vagten kom og satte mig i Kachotten. Nu troede
de, at de havde mig, men jeg var snedigere end
som saa — for jeg gik til Kongens Raad, jeg gik til
Kongen selv, og Politi og Oldermand maatte gaa
med en lang Næse; men jeg slap fri! Og fra
den Stund saa hader Politiet mig, men de kan
ingen Ting gøre mig; intet Menneske paaJorden
kan krumme et Haar paa mig, og den, som
forsøger paa det, han er en Dødens Mand! Jeg
har været i Hullet, det indrømmer jeg, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
