Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørgen Bjelkes offensive Plan var foreløbig bleven udført paa den
heldigste Maade. Beregningen havde slaaet til paa en Prik, og han
kunde siden med Stolthed pege paa, hvad dermed var udrettet.
Antagelig havde Carl Gustaf hurtig forstaaet, hvilken Fare denne Plan
indesluttede for ham, især om den blev udført hurtig.
Navnlig viser det sig, at Reichweins Marsch mod Trondhjem satte
Uro i ham. Paa forskjellige Maader søgte han at faa ham til at gaa
tilbage og selv at sende Forstærkninger til Stiernsköld. Den 13de Oktober
paalagde Kongen Grev Per Brahe at gjøre, hvad han formaaede, for
at tvinge de akershusiske Tropper til at vende tilbage, og den samme
Dag skrev han til Grev Johan Oxenstierna, at omtrent 1500 Mand var
i Anmarsch mod Trondhjem; derfor skulde denne nu uopholdelig rykke
til Undsætning mod Trondhjem med sine Knegte af Helsingland,
Ångermanland og Vesterbotten og Uplands Regiment, hvis dette Korps ikke
allerede var i Trondhjem, og med det i Jæmteland gjenliggende ene
Kompagni af Uplands Regiment tilhest.
Efterat Kongen havde modtaget Stiernskölds Skrivelse om, at den
norske Styrke med 40 Jagter og 3 Orlogsskibe var ankommen to Mile
fra Trondhjem, sendte han 20de Oktober en ny og indtrængende
Skrivelse til Johan Oxenstierna om at skynde paa Undsætningen. Samme
Dag og følgende Dage udgik der flere Breve i samme Øiemed. Det
var, som om Kongen i sin Ængstelse for Trondhjem ikke kunde drive
nok paa. Den 27de Oktober udgik der en Skrivelse til Præsident Erik
Fleming, at han maatte overtale Dalkarlene til at rykke mod
Trondhjem med Oberst Henrik Fleming som Anfører. Uroen viser sig ogsaa
i de hinanden krydsende Ordrer. Samtidig hed det i andre Breve, at
Bergregimentets Chef, Oberst Liborius, skulde anføre Dalalmuens
Opbud. Men ingen af disse Foranstaltninger lykkedes. Det var for sent
at redde den svenske Besætning i Trondhjem, navnlig efterat den
Expedition, som var afsendt til dens Undsætning, havde maattet vende
tilbage. Ogsaa i denne Henseende slog de trufne Dispositioner til;
ogsaa her fulgtes de forud opgjorte Beregninger af det sædvanlige Held.
Det viste sig dog hurtig, hvor vigtigt det var, at man her havde
ilet. Endnu kun et Par Dage, og den svenske Garnison i Trondhjem
havde faaet den længselsfuldt ventede Undsætning. At denne ikke
naaede sin Bestemmelse, skyldes Eilerik Visborgs resolute Mod og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
