Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Opløsningen af den nordenfjeldske Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dens første Følge blev den, at Peder Wibe, der stedse følte sig mere
og mere svækket, blev staaende alene uden nogen Bistand. Arbeidet
kunde paa denne Maade nok blive overvældende for den syge Mand,
som nu faktisk var ladt i Stikken af sin Medarbeider.
Det første, der maatte foretages, blev herved det at modtage de
fra Jæmteland hjemvendende Tropper og med dem træffe de
Forføininger, som bleve nødvendige paa Grund af Lenets Overlevering. Dette
Hverv var et meget vanskeligt; det blev gjort endnu vanskeligere
derved, at der fra Kjøbenhavn kom forskjellige, indbyrdes afvigende
Befalinger. Peder Wibe kunde i dette Tilfælde have behøvet sin fulde,
usvækkede Kraft.
Oprindelig havde det været Tanken simpelthen at licentiere de
udskrevne Tropper baade i Baahus og i Trondhjems Len. Men dette
blev snart opgivet. Ved Kgl. Missive af 10de Marts 1658 blev nemlig
bestemt, at Peder Wibe og Jørgen Bjelke, ligesom Iver Krabbe paa
Baahus, ikke skulde afskedige sine Tropper, men lade dem „indtil paa
videre naadigst Anordning forblive under deres tilforordnede
Regimenter.“ Meningen har da været den at trække de Soldater, som vare
udskrevne i de afstaaede Landsdele, bort fra disse, forinden
Overdragelsen fandt Sted, og vedblivende holde dem under Fanerne. Dette
var afgjort i Strid med Fredstraktatens Aand, og Udførelsen maa være
strandet paa Soldaternes Uvillie til at lade sig føre bort; det maatte
desuden være skeet meget hurtig, og nu trak Tiden ud. Ved et Kgl.
Missive af 11te April fik Peder Wibe Befaling til at aftakke de
fremmede Officerer og de hvervede Ryttere og Dragoner, som derefter kunde
gaa, hvorhen de ønskede.
Peder Wibe var alt andet end vel tilmode ved Tanken paa de
byrdefulde Forretninger, som derved stilledes ham i Udsigt. Den 10de
April 1658[1] skrev han til Joachim Gersdorf:
Høiærede Herr Rigens Hofmester, gunstig Befordrer og Patron!
Jeg lod mig noget formærke udi mit sidste Skrivelse, hvad
Ulempe jeg befrygtede der vilde følge af det, Velb. Jørgen Bjelke er
dragen herfra paa de Tider, som han vidste, at dette Len samt
Jæmteland skulde overgives til de Svenske, efterladendes ingen Ordre om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
