- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
100

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIV. Eilif (Elavus.) 1309—1332

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dominicaner og opholdt sig siden i Jemteland.[1] Som Biskop havde
Laurentius havt en lang Strid med sin Collega i Skaalholt angaaende
Mødruvalle Kloster af Augustinernes Orden, hvilket foranledigede, at begge
Biskopper sendte Fuldmægtige til Nidaros. Laurentius’s Udsending
Sira Egil, der siden selv blev Biskop af Hole, vandt Seir, men
Erkebiskoppens Notar, Chorsbroderen Haakon Ulfssøn,[2] brød sin
Taushedspligt og fremviste mod Eilifs Forbud det beseglede Brev,
hvorfor Eilif lod ham kaste i den mørke Stue og aldrig siden havde Tillid
til ham.

Fra 1314 af begyndte Opkrævningen af Sexaarstienden, med
hvilken Sags Enkeltheder vi her ikke ville opholde os. Men Clemens V.s
Eftermand, Johan XXII (1316—1334), en mærkelig, tildels vistnok
miskjendt Pave[3], der forefandt Pavestolen i meget mislig økonomisk
Forfatning, indførte strax atter et nyt Paalæg, nemlig Annaterne
(annatæ), en Afgift af geistlige Embeder i det første Aar efter indtrufne
Ledigheder.[4] Saadanne Indtægter synes tidligere at være blevne
disponerede af vedkommende Biskopper, saaledes havde for faa Aar siden
Arne af Bergen villet bruge dem til at dække sine Udgifter ved Reisen
til Vienne. Nu skulde disse fructus primi anni altsaa tilflyde Paven.
Peterspengene betaltes aldrig meget regelmæssigt, men Johan vilde
have ogsaa dem i Orden og henvendte sig derfor i den Anledning 1317
til Kongen.[5] To Chorsbrødre i Nidaros, Halvard og Thorkell Møttul
udnævntes til pavelige Nuntier og Collectorer for Norge 1317,[6] og fra
nu af finde vi idelig saadanne Opkrævninger i hele Eilifs Tid og
længere. Den aarlige Pavetiende for Nidaros Stift ansloges til 701 Mark,
3 Unzer i norsk Smaamynt, et høiere Beløb end det for noget andet
norsk Stift opførte.[7] I 1326 tilstodes Kong Magnus Halvdelen af
Tienden til Hjelp i Krigen mod Russerne.[8] At Tienden af de


[1] Se herom Dipl. Island. II No. 455 (og 340). Arne har som Oversætter
af Dunstans Saga (udg. af Vigfusson i Icelandic Sagas II) en Plads i
Literaturhistorien.
[2] Nævnes ikke i noget Diplom og kjendes kun af Laurentius’s Saga.
[3] Moltesen, De avignonske Pavers Forhold til Danmark. Kbhvn. 1896, S. 5.
[4] Dipl. Norv. VI. No. 86.
[5] Dipl. Norv. VI. No. 91.
[6] Dipl. Norv. VI. No. 94.
[7] Munch, pavelige Nuntiers Regnskabsbøger 21.
[8] Dipl. Norv. VI. No. 113.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free