Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
35
hverken for den sociale eller økonomiske uaf
hængighed. Hun hævder, at kjærligheden er
det eneste, der burde lede kvinden til en ægte
skabelig forbindelse; og hun fremholder, at
manden ikke har nogensomhelst sikkerhed for,
at hustruen tilligemed sin haand skjænker ham
sit hjerte.
„Et slags følelse har de (kvinderne) vel
havt", siger hun’) til romanens helt, der er
bleven skuffet, „og de vilde være blevne meget
fornærmede, havde man ikke kaldt den kjærlig
hed; den havde alle dens luner og fordringer.
Et slags følelse havde de. ellers vilde de ikke
kunnet møde Dem saaledes. Men den ægte
var det ikke. Det var ikke hin uvilkaarlige,
ukaldede og uimodstaalige magt, der, planten
lig, som fødes i skyggen, nærer sig useet og
upleiet af sin egen saft, og som man ikke kan
oprykke uden at oprykke livets rødder med det
samme.
Det var den uægte, drivhusfølelsen, ti 1 -
fældighedens umodne frugt, det var den matte
refleks af mandens begjær, der opstaar af et
sammenspil af smigret forfængelighed, fornuftig
beregning og en nedarvet underkuelsesvane.
Det er denne, manden tager tiltakke med;
han forlanger ingen bedre, og erobrer han den
’) „Amtmandens dfftre", tørste del. (S. 190.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
