Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22
og vemodsfulde toner. „Strikketøis-betragtnin
gerne" er i virkeligheden hendes første indlæg i
kvindesagen; og adskillige af disse kritiske reflexio
ner, er ikke mindre slaaende end hendes senere
kanipraab for kvindens ret.
Hendes næste arbeide fører hende imidiertid
bort fra emancipations-tanker: I „Kongs
gaard", ’) en fortælling fra slutningen af forrige
aarhundrede, skildrer hun saa fint og stemnings
fuldt den gamle frøken von S. og hendes slegt.
at man gjennem dem lærer at forstaa hin svundne
tid med sin adelsstolthed og sine fordomme.
I fortællingen „Et gjensyn", 2) der fulgte
„Kongsgaard", er hovedindholdet følgende:
En formuende embedsmand faar besøg af
en trængende kone, der viser sig at være fog
dens datter, i hvem han som ung har været for
elsket. Mindet vækkes ved gjensynet. Og samme
aften gjennemblader han optegnelser, nedskrevne
aarsdagen efter de stedfundne begivenheder.
I saa realistiske træk fremstiller forfatter
inden nu et julebal paa landet, at man — skjønt
’) „Kongsgaard" offentliggjordes tørst 1H47 i Asbjørn
sens ~Hjemmet og vandringen".
-) „Et gjensyn" oilentliggjordes først i Asbjørnsens
vinterskrift ~Ydale" (1851.); men, ligesom „Kongs
gaard" er de» senere optaget i „Fortællinger"
(1861.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
