Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er 1897 ligesom 4 Lysekroner i Skibet (1894) skænket af Sognepræst H. S. Gad.
Et interessant, udskaaret Skab fra 1480 og nogle Helgenfigurer opbevares nu i
Nationalmuseet.
Lundegaard, ved Odense Aa, formenes at være oprettet af en nedlagt Landsby
Lunde. I 2. Halvdel af 16. Aarh. ejedes den af Erik Venstermand og Fru Alhed
Norby, der solgte den 1598 til Ludvig Munk til Nørlund, † 1602 paa L. Derefter
ejedes den af hans Enke Ellen Marsvin og deres Datter Kirstine Munk, som blev
gift 1615 paa L. med Chr. IV, og efter hvis Død 1658 Gaarden gik i Arv til
Rigshofmester Hannibal Sehested, † 1666, gift med hendes og Kongens Datter Christiane,
som boede paa L. som Enke og døde der. Sehested mageskiftede 1664 L. mod
Iversnæs til Chr. Urne (se S. 530). Derefter ejedes den af Urnes Enke Sophie Krabbe,
hvis Arvinger skødede den 1702 til Kancellir. Peder Schmidt († 1711). Denne
testamenterede L. til sin Søster Else Cathrine, g. m. Kommercer. Lorents Petersen, og
deres Datter Anna bragte Gaarden til sin Mand Generallieutn. Ad. Neuberg († 1749).
Da Enken døde 1752 uden Arvinger, blev Gaarden ifl. Kancellir. P. Schmidts Testam.
af 1711, kendt ved Magt ved Højesteretsdom af 28/3 1754 og ved konf. Fundats af
13/9 s. Aar, skænket til „de fattige og nødtørftige i Fyen, saa mange deraf kan have
deres rigelige Ophold til Nødtørft aarligen“. Lundegaards Stiftelse, der bestyres af
Stiftamtmanden, Biskoppen og to Præster i Salling Hrd., ejer foruden Godset en Kapital
paa omtr. 1 Mill. Kr., hvoraf udredes omtr. 800 Pensioner (40—200 Kr.), og en
Legatformue paa omtr. 82,000 Kr., hvoraf udredes 26 Pensioner, til trængende paa
Fyn, særlig af Legatstifterens Slægt. — Den nuv. Bygning er i eet Stokv., af
Bindingsværk, fra 18. Aarh. Den tidligere Borggaard, opf. 1602 af Ludvig Munk,
bestod af 3 Fløje, af hvilke Hovedbygningen, den midterste, var af Grundmur i to
Stokv. med hvælvede Kældere og et Taarn, medens Sidefløjene vare af Bindingsværk.
Kancellir. Schmidt ombyggede Gaarden, men lod dog Taarnet blive staaende;
1770 brændte en Del af Bygningen; Taarnet blev først nedbrudt 1801. Under den
nordl. Del af det nuv. Stuehus findes Rester af de gamle Kældere. Af de oprindelige
Ladebygninger staar endnu en, af Egebindingsværk, opf. af Ellen Marsvin, et i sin
Slags interessant Mindesmærke fra Renæssancetiden, 68 Al. lang, 22 Al. bred; i
Træværket over en lille, tilmuret Dør paa Nordvestsiden staar: „I H S Ellen Marsvin
Anno 1636".
N. V. for Vøjstrup ligger Borgpladsen „Ranildsholm“ eller „Rønnemoseholm“, en
rundagtig, lille Højning, omgiven af Engdrag, hvorigennem der løber en Bæk;
Murbrokker eller andre Murrester synes ikke at forekomme. Sagnet lader efter
Folkevisen Rane Jonsen, Erik Glippings Kammersvend, søge Skjul paa Ranildsholm. Det
i Folkevisen omtalte Gjeddebjærg ligger Ø. for Ranildsholm; nu bruges Navnet
om en Gaard og dens Mark, hvorpaa en Bakke; paa Voldemose eller Ullemose, hvor
Folkevisen lader Rane bo, skal der i 18. Aarh. være fundet Grundsten af en Bygning.
Fra en Banke ved N.-Broby hidrører et værdifuldt Gravfund fra den romerske
Jærnalder, med et rigt Indhold dels af romerske, dels af nordiske Sager (Broncefad,
Kasserolle, 2 Bidsler, Spejl, Perler, Naal osv.).
Litt.: H. S. Ipsen, Livet i en fyensk Præstegd., i Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd. S. 1 flg.
Sønder-Broby Sogn omgives af N.-Broby, Vejle, Allested, Heden,
Hillerslev, Sandholts-Lyndelse, V.-Hæsinge og Jordløse Sogne samt Odense
Amt (Baag Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. for
Faaborg, 2 1/2 Mil S. S. V. for Odense og 3 Mil N. V. for Svendborg. De
højtliggende og bakkede Jorder ere dels lette, sandede og sandmuldede, dels
lerede. En Del Skov (Tvedshave, Broby Sk., Tørringe Have). Odense Aa
gennemløber Sognet fra S. Ø. til N. V., og i Midten krydses Landevejene
fra Faaborg til Odense og fra Assens til Nyborg.
Fladeindholdet 1896: 4129 Td. Ld., hvoraf 1870 besaaede (deraf med Hvede
111, Rug 317, Byg 444, Havre 428, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 353, Grøntf.
57, Kartofler 43, Sukkerroer 9, andre Rodfr. 92, andre Handelsplanter 4), Afgræsning
550, Høslæt, Brak, Eng m. m. 968, Have 46, Skov 393, ubeplantet 20, Moser 113,
Kær og Fælleder 18, Hegn 69, Veje og Byggegr. 76, Vandareal 5 Td. Kreaturhold
1893: 374 Heste, 1225 Stk. Hornkvæg (deraf 768 Køer), 834 Faar og 635 Svin.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 398 Td.; 18 Selvejergaarde
med 135, 36 Fæstegd. med 235, 118 Huse med 28 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
