Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - I. Geni og penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
mig og Frankrig, at jeg har slæbt disse ungdomme
lige forvildelser med mig over i min modnere alder
og ikke har hørt op med at være ranglefant, da jeg
begyndte at blive statsmand". Vistnok søgte han at
komme væk fra denne anstødssten derved, at han
en dag i sin skjødesløs-fornemme maner henkastede
det axiom: „Den lille moral dræber den store";
men den egenretfærdige, af sig seiv og af andre,
især af sin datter, meget overvurderede Necker
havde dog vel ret til at betone vigtigheden netop
af den som „lille" stemplede moral overfor det
geniale vildsvinehoved og til at sige ham: „De er
altfor aandrig til, at De ikke skulde have nogen
følelse for nødvendigheden af denne støtte". . . .
Men til den „lille" moral, herr grev af Mirabeau,
hører, tænker vi, ikke blot, at man besidder saa
megen selvbeherskelse, at man ikke bortødsler de
sidste kræfter af et for det almene bedste kostbart
liv i armene paa „mesdemoiselles" Hélisberg og
Coulomb, danserinder ved operaen; men ogsaa, at
man har hænder, ved hvilke der ikke klæber det
mindste spor af smudset fra bestikkelsespenge.
„Ogsaa geniet maa dog leve fremfor alle andre".
Javel, og det var maaske den „store" moral, som
Mirabeau talte om. Men nåar geniet siger til
pengene: „Jeg vil være din tro knægt, hvis du
hjælper mig til at faa mesdemoiselles Hélisberg og
Coulomb og flere slige vakre tingester saa var
det bedre for geniet, at det siet ikke levede.
Mirabeau er som bekjendt en hovedstjerne paa den
konstitutionelle illusionshimmel, og folk, der ærlig
og oprigtig tror paa konstitutionalismens løgnagtige
og bedragerske evangelium, pleier aldrig at snakke
om manden uden beklagende at tilføie: „Ja, hvis
et længere liv havde været forundt ham! Han havde
sikkerlig tæmmet revolutionen og ledet bevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
