- Project Runeberg -  Den menneskelige tragikomedi : historiske skildringer /
12

(1889) [MARC] Author: Johannes Scherr - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltairs kroning - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

748
aand. Alle de kristelig-germaniske stoddermundheld
og banbulfraser, hvormed den truende dumhed eller
det skinhelligt anstrøgne hykleri og kryberi endnu
i vore dage mener at kunne affærdige Voltaire,
preller af som glasstumper paa den metalhaarde
kjendsgjerning, at efter det lynende vits scepter i
denne mands haand har i et halvt aarhundrede det
europæiske samfund speidet som efter den taktstok
og kommandostav, der regjerede det. Og man
skulde tåge de bevægelige parisere det ilde op, at
de overlod sig til en entusiastisk høiflugt, da den
gamle maestro kom for endnu kort før sin død at
overbevise sig om, hvorvidt og hvorledes instru
menterne var stemt til opførelsen af revolutionens
store syndflods symfoni? Paa ingen maade! Hvad
vilde overhovedet endnu den dag i dag Europa
være uden den franske aand og ildhug? En raad
nende dynge middelalder! Lad os være retfærdige
og ikke glemme aaret 1789 paa grund af aaret 1870.
Der er ikke tvivl om, at Voltaire ikke har
været en af hine, forøvrigt meget sjeldne, ak meget,
meget sjeldne verdenshistoriske skikkelser, ved hvilke
der ikke klæber nogen plet og til hvilke alle virke
lige mennesker ser op med æreffygtsfuld kjærlighed
som til væsener af en høiere art. Paa ham kan
ikke øiet hvile med hint üblandede og inderlige
velbehag, hvormed det hviler paa en Milton, en
Schiller, en Washington. Voltaire var ingen „anima
candida" og langs hans lange løbebane gives der
ikke faa steder, der stinker af gemenhed. Hans
forfængelighed gik til naragtighed. Ingen tysk hof
mand, ingen fransk underpræfekt, ingen russisk
tschinownik har nogensinde ivrigere snappet efter
titel- og ordenskram end denne aandernes behersker.
Ve hver den, som saarede eller syntes at have
saaret denne naragtige forfængelighed. Da kjendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:07:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tragikom/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free