Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
112
j
l
ftrer en Levevis, hvori denne Frister og Menneskefordcerver
ikke hprer hjemme? Og har man vceret Mand for Hand
lingen, hvorfor stulde man da ikke ogsaa være Mand for
Ordet, for Bekjendelfen for sine Medkriftne og Medborgere
om, at man har paalagt sig denne Forfagelfe af Overbe
visning om dens almene Nytte, og om at man felv har er
faret dens private Nytte? Thi, hvad andet vil det sige at
give sit Navn til en Afholosforening? Da man i Norrko
ping for et Sekel siden havde spist Bulmeurtrod og faaet
ondt, da advarede jo et Skrift med mange Navne under
mod Brugen af denne Potetens Slcegtning. Den, som har
befundet sig vel af Gedemelk mod Hektik. han undfer sig sjel
der for af Menneskekjcerlighed at give et flriftligt Vidnes
byrd derom. Har der ikke i England altid vceret ret mange,
forn uden Foreninger har forsaget berusende Drikke, men
Forbruget steg dog aarligen. Siden derimod i ~gamle Eng
land" de fleste Bistoper og Prcester, de fleste Menneskevenner,
som ikke, naar Abels Blod raabte fra lorden, trodsigt vilde
spprge: ~Skal jeg tåge vare paa min Broder?" da de fleste
Kristne, ~som bekymrede sig om lakobs Skade," ikke blot
ved privat Handling men ogsaa ved offentlig Bekjendelse
gik ud af deres Samfund, forn kalder sig selv maaoeholdne,
men ofte nok for Troens og Samvittighedens Domstol turde
hedde Drankere, og Afholdsselstaber derved ovstod: har ikke
Indfprselstolden paa Brændevin aarligen gaaet ned Mill
joner Rdr. Bco. uden at Smugleriet turde være sterre eller
anderledes end fpr? Og har Regjeringen trods denne Ned
gang i Indtcegter, seet paa de 30 Splvpenge med Judas
Iskariots Vjne? Er Gud med Afholdsvennerne, siger Skrup
lin, saa er det nok, og cllers hjcelper ingen Forening. Saa
danne Vaaben, forn ligeoverfor Tankelosheden er saa sejerscele,
er derimod wn lidet mcegtige til for et tcenkende Menneste
at skjule det Drukkenskabsmedhold, det Afholdshad,
som gjemmer sig bagenfor. Kan ikke Gud ligesaavel vcere
med den Bygmester, som anvender Blok og Donkraft og an
den Mekanik som med den, der kun stoler paa Armkraften?
Om Mattatias og Judas Makkabceus havde sagt: ~Vi vil
ikke arbejde i Forening med nogen mod Antiokus Epifanes:
er Gud med os, behsves det ikke; er han imod os, hjcelper
Svcerdet ikke," havde de da ikke blandet sammen Lpgn og
Vildfarelse og ladet den Sejer flippe sig af Hcenderne, som
Gud vilde give dem uden derfor at lade Sol og Maane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
