- Project Runeberg -  Toms eventyr /
136

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ne; lad os blot se at finde tilbage ad den Vej, vi gik før; dette
bliver jo værre og værre.“
Tom standsede og afbrød den dybe Stilhed med nogle høje
Raab, men kun et rullende Ekko svarede ham fra alle Sider,
og førtes tilbage fra de tomme Gange, som Lyden af en svag
Haanlatter. Ingen havde hørt Raabene; der herskede overalt
dyb Stilhed, og Becky fandt det tillige altfor uhyggeligt, naar
Tom gentog sine Raab. Saa vendte de om for at gaa samme Vej
tilbage, men de opdagede snart, at der ingen Mærker var af-
sat — de var atter slaaet ind’ paa en fejl Gang!
• „O, Tom, Tom, vi er fortabte — vi kommer aldrig ud af
denne skrækkelige Hule — hvorfor forlod vi dog de andre ?“
Hun satte sig ned og brød ud i Krampegraad1
, saa Tom blev
ganske ængstelig for, at hun skulde miste Forstanden; han satte
sig ved Siden af hende og søgte at trøste og berolige hende, me-
dens hun klyngede sig til ham — men selv fattede han dog atter
Mod, og lidt efter begyndte de igen deres Vandring paa Lykke
og Fromme.
Medens de saaledes vandrede fremad, tog Tom Beckys Lys
og blæste det ud; det var nødvendigt at spare, de havde nu kun
et Lys i Behold. Saa vedblev de at gaa og gaa; tilsidst var
de begge saa trætte, at de satte sig ned og Becky faldt snart efter
i Søvn. Da hun atter vaagnede, var hun styrket og følte sig
bedre til Mode, men skammede sig dog over, at hun havde so-
vet, medens Tom havde vaaget. Saa vandrede de atter af Sted
Høand i Haand. Omsider traf de et lille Vandløb, hvor de satte
sig; Tom trak noget op af Lommen, og spurgte Becky, om hun
ikke var sulten.
„Jo, jo!“ raabte hun.
„Ved Du, hvad det er jeg her har?“ spurgte han.
Becky smilede næsten, da Tom kom frem med en stor Sand-
kage.
„Aa, bare den havde været dobbelt saa stor, thi det er alt,
hvad jeg har af det, vi fik tilbage fra Maaltidet i Skoven.“
De spiste Kagen og drak noget frisk Vand dertil.
„Nu maa vi vel helst blive her, hvor der dog er Vand, thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free