Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pose frem, hvorfra der lød en meget sigende Klang, da han
satte den fra sig. Han tog nu et hundrede Kroner ud af Posen
til sig; selv og ligesaa mange til Indianer-Joe og langede saa Po-
sen over til denne, der laa paa Knæ i et Hjørne af Rummet og
gravede et Hul i Jorden med sin Bowiekniv.
I et Øjeblik havde Drengene glemt al deres Frygt. Med
graadige Blikke fulgte de enhver af Røvernes Bevægelser. Et
saadant Held overgik deres dristigste Forventninger. Femogtyve
i
hundrede Kroner var nok til at gøre et halvt Dusin Drenge som
dem saa rige, som de aldrig havde drømt om. Det var Skatte-
gravning under sin allerheldigste Form! Hvert Øjeblik stødte de
til hinanden med letforstaaelige Puf, som om den ene vilde sige
til den anden: Naa, er Du saa ikke glad ved, at vi er her?
I dette Øjeblik stødte Joes Kniv mod en haard Genstand.
„Hallo!“ sagde han.
„Hvad er det?“ spurgte den anden.
„En halvraadden Planke — nej, jeg tror skam, det er en
Kasse; hjælp mig lidt, saa vil vi se, hvad den indeholder — naa,
det er det samme, jeg har stødt Hul i den.“
Han stak nu Haanden ned i Kassen og tog noget ud.
,^Minsæl! Det er jo Mønt!“
De to Mænd undersøgte nu den Haandfuld Mønter, som Joe
havde taget frem. Det var Guld. Drengene ovenfor var næsten
lige saa henrykte over Fundet som de to Røvere!
„Lad os skynde os at blive færdige med dette,“ sagde Joes
Kammerat; „der ligger en gammel rusten Hakke ovre i det an-
det Hjørne bag ved Ildstedet; jeg saa den før.“ Han løb over og
tog Drengenes Hakke og Skovl. Indianer-Joe greb Hakken, be-
tragtede den lidt mistænkelig, rystede paa Hovedet, mumlede
noget for sig selv og begyndte derpaa at hakke løs.
Kassen blev snart gravet ud; den var ikke meget stor, var
beslaaet med Jærnbaand og syntes at have været meget stærk,
før Tidens Tand havde gnavet i den. Mændene stirrede i hen-
rykt Tavshed1paa deres glinsende Skat.
„Her er Tusinder af Kroner, Kammerat," sagde Joe endelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
