Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dit og gjorde dat, og hver af Drengene kunde nøje paavise det
Sted, hvor deres borteblevne Kammerater sidst havde staaet.
Saa skændtes de om, hvem der havde set dem for sidste Gang, „
og da det endelig var afgjort, hvem denne Ære tilkom, saa paa-
tog Vedkommende sig en Mine af højtidelig Værdighed og var
Genstand for forfærdelig Misundelse fra de andres Side. En
stakkels Fyr, der ikke havde noget at prale af, sagd’
e med et
svagt Forsøg paa at hæve sig i Højde med de andre: „Ja, Tom
Sawyer har engang givet mig en ordentlig Dragt Klø.“
Det var dog alligevel en fejl Spekulation af ham, de fleste
Drenge kunde melde om noget lignende og derved svækkedes
Indtrykket en Del.
Da Søndagsskolen var forbi næste Morgen, begyndte Klok-
ken at kime, i Stedet for at ringe paa sædvanlig Vis. Det var en
meget stille’ Søndag og den højtidelige Klang syntes at lyde i
Harmoni med den drømmende Stilhed, der hvilede over Na-
turen. Kirken begyndte at fyldes; endelig traadte Tante Polly
ind, fulgt af Sid og Mary, derpaa kom den Harperske Familie,
alle i dyb Sorg. Hele Menigheden rejste sig, medens de Sør-
gende indtog deres Pladser i den forreste Stol.
Gudstjenesten begyndte, Præsten talte smukt om de borte-
blevne Drenges mange gode Egenskaber, saa alle de Tilstede-
værende pintes af Selvbebrejdelser, fordi de hidtil havde været
saa forblindede ikke at se andet end Fejl hos disse stakkels
Drenge. Præsten omtalte deres gode, ædelmodige Natur, hvor
kærlige og opofrende de havde været, altsammen Egenskaber,
som de Tilstedeværende slet ikke kendte noget til før nu, da de
tidligere altid havde betragtet dem som tre smaa Slyngler, der
stadig havde gjort sig fortjente til at have Pisken over Hovedet.
Hele Menigheden blev mere og mere bevæget og tilsidst hørte
man kun Hulken og Graad over hele Kirken.
Oppe paa Galleriet hørtes der nu en let Støj, som for Resten
ingen lagde synderlig Mærke til, men et Øjeblik senere knirkede
Kirkedøren, Præsten hævede sit taarefyldte Blik over sit vaade
Lommetørklæde og stod da et Øjeblik som forstenet! Saa be-
gyndte først en, saa flere at følge Retningen af Pastorens Blikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
