Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§
Drengen krøb ud, kastede et kærligt Blik paa den gamle Dame,
kyssede hende let paa Kinden, og ilede bort, efter sagte at have
lukket Døren efter sig.
Han gik derefter tilbage til Landingsstedet, steg rask omoord
i Færgen, hvor han vidste, der nu ingen var, gjorde Baaden
agter los og roede op ad Floden. Derpaa drev han atter et
Stykke nedad med Strømmen og landede ved Færgens Anløbs-
plads paa den anden Side Floden. Det var højlys Dag, før han
naaede hen tværs af Øen; her sprang han i Vandet, svømmede
over og kom, drivende vaad, hen til Lejren, hvor han hørte Joe
sige: „Jo, Huck, Tom er god nok, og han kommer nok tilbage
skal Du se. Han løber ikke bort. Han har en eller anden Spas
for, men hvad det er, forstaar jeg ikke.“
„Men Sagerne her det er dog vore?"
„Vist saa, men dog ikke endnu, Huck. Han skrev at det er
vore, hvis han ikke kom tilbage til Frokost."
„Og her er han!“ udbrød Tom med fuldstændig dramatisk
Effekt og marscherede stolt ind i Lejren. Frokosten blev lavet,
Tom fortalte sine Oplevelser og lagde sig derpaa til at sove,
medens de andre gik ud at fiske.
Drengene tilbragte nu atter et Far Dage paa deres 0, fiskede,
jagede, søgte efter Fugleæg, sov, spiste og fik Dagen til at gaa
paa bedste Maade, dog blev deres Længsel efter Hjemmet større
og større og flere Gange var det under alvorlig Overvejelse hos
dem alle, eller den af dem, hos hvem Hjemveen i Øjeblikket
meldte sig kraftigst, om de ikke skulde vade eller svømme over
til den nærmeste Kyst, hvilket dog alligevel snart blev opgivet.
Vi vil nu forlade dem en Stund og se, hvorledes det gik hjemme
i Landsbyen.
KAP. XIII.
Lørdag Eftermiddag var det otte Dage siden at Drengene
var forsvundne, og i al den Tid havde der hvilet en mismodig
Stemning ovér den lille Landsby. Baade den Harperske Familie
og Tante Pollys Familie havde anlagt dyb Sørgedragt. Der her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
