Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tionæres Hoveder; at blive forfatningsløs, did
kjæm-per Rejsningens Mand («der Empörer»).
Men, maa man spørge, naar nu Stimer har ført os
saa langt, hvad saa? De enkelte Jeger har alle stillet
sin Sag hver især paa sig, har gjort sig gjældende
uden at spørge efter dette: hvad saa? Men tydeligt
nok maa et Forhold mellem Individerne, et
inter-individuelt Forhold, existere — en alles Krig mod
alle er jo ogsaa en Form for det samme —, eftersom
de lever paa et og det samme begrænsede Omraade.
Spørgsmaalet bliver altsaa: hvorledes skal dette
Mellemværende tænkes?
Herpaa giver Stimer tren de særskilte Svar, der
staar uden ydre og indre Sammenhæng med hinanden
i hans Fremstilling og derved tilstrækkelig røber, at
hans logiske Tankerække er bleven brudt i samme
Øjeblik, som den naaede ud over Tærskelen fra
negativt til positivt, fra Kritik til Formning, fra den
rene Tænkning til Realiteten.
Det ene Svar afgiver han ved Behandlingen af
Ejendomsspørgsmaalet. Dette, mener Stimer, lader
sig ikke saa bekvemt løses, som Socialisterne og
Kommunisterne drømmer om. Det kan først definitivt
løses ved en alles Krig mod alle. Skjænk de fattige
aldrig saa meget — de skal dog stadig ville have
mere; thi hvad de egentlig vil, er tilsidst — ikke
mere at modtage noget som Gave. De fattige vil
selv være Ejere, og det biir de kun ved at —
rejse sig («sich empören, emporkommen, erheben»).
Men, vil man spørge, hvordan skal det gaa, hvis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
