Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de smaa, skabte i deres Bøger, saa han paany
Konflikter, som fremkaldtes, og Menneskeskæbner, som
formedes af dette samme Spørgsmaal: Individets Pligt
til at leve og virke for Næsten.
Saa godt som hele den moderne russiske
Lite-ratur er en Forkyndelse af Altruismen eller i det
mindste en Skildring af Altruismen som Princip og
Drivkraft i Menneskenes Liv, ligesom den
revolutionære Stræben indenfor det russiske Samfund jo ogsaa
henter hele sin Glød og hele sit Indhold fra denne
Livsanskuelse. Den udgjør det mangfoldigt varierede
Tema i Turgénjews Romaner, den trykker Kniven i
Haanden paa Dostojewskis Raskolnikow, besjæler og
tilintetgjør den sværmeriske Reformator i Tol stojs
«Fyrst Neschljudow» ; og naar vi kommer til de mindre
Digteres Værker — f. Ex. Kruschewans og Fru
Krestowskis — møder os samme Type, om end
kluntet udskaaren i Træ, og samme Sandhed, skjønt
bleven til en Prædiken.
Heri er Garschin da ej heller sine Fæller ulig;
det altruistiske Stof fylder mange af hans Noveller.
Jeg har i Indledningen til dette Essay omtalt
Skitsen «Kunstnere». De to Malere, af hvis
sammenflettede Dagbogsoptegnelser den bestaar, repræsenterer
Altruismetanken og dens Modsætning, saaledes som
de kan fremtræde indenfor Kunstens Verden.
Dje-dow har, efter gjennem Arv at være ble ven
økonomisk uafhængig, opgivet sin Ingeniørvirksomhed for
helt at kunne vie sig til Maleriet. Han kan ikke
forstaa, hvor nogen kan savne Tilfredsstillelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
